Med nedenstående dramatiske feriefortælling vandt Martin Hansen i 2008 Vestkystens sommerkonkurrence om den bedste beskrivelse af gode ferieminder. Præmien var en bærbar computer.

Den 20. august kl. ca. 21.30 kom vi kørende stille og rolig fra Vesterø mod Byrum. Vi havde været med en fiskerbåd for at se sæler. Pludselig ser vi et rådyr ligge på cykelstien i venstre side. Vi siger til hinanden "Hvad var det?". Vi standser og vender bilen. Imens kommer en modkørende bil, standser ud for dyret, men kører videre, så kommer endnu en bil, som kører ind i rabatten og stander. Vi har fået vendt og kommer hen til et ældre ægtepar. Konen er hel fra snøvsen, hun ryster og hyler, skriger og jamrer. Maria tager om hende. "Jamen, hvad er der dog sket? Har du slået dig? Er du kommet noget til?". Jeg tager mig af manden, som også er rystet. "Dyret er dødt, siger jeg." "Ja, det er mig, der har gjort det. Hvornår? For højst 2 minutter siden." Dyret var kommet ind fra højre side, havde ramt højre forskærm og lygte, var kastet over bilen 8-10m til venstre og lå nu på cykelstien stendød. Maria forsøger at dysse konen lidt ned. "Er du kommet til skade? Er der sket noget med bilen?" Det havde de slet ikke haft i tankerne. Lygten var smadret, forskærm og motorhjelm havde fået et gok.

Manden udbryder: "Jamen, jamen, jamen hvad skal JEG dog gøre?". "Ja, dyret er dødt, og det er der ikke noget at gøre ved, men jeg er gammel jæger, så den tager jeg bare med mig." Manden takkede mange gange og bliver synlig lettet og hev et par hundred kroner frem. "Næ, næ, næ -tag det roligt, den klarer jeg." Uden at tænke synderligt over, hvordan jeg kunne få den brækket, smider jeg den i bagagerummet. Vi siger pænt farvel med nogle trøstende ord og kører. De takker endnu engang mange gange. Klokken er ved at være 22. Forretningerne har lukket. Vi holder ind til en lille kiosk for at købe frostposer. En velvillig indehaver fandt nogle i privaten. Vi kører til lejligheden, hvor jeg i ly af læhegn og mørke får dyret bakset ind i badeværelset, som vel var 1,2 kvadratmeter. Her hænger jeg dyret op i brusermonteringen med snor, som jeg havde i bilen. Hvad var der af værktøj? Jeg forsøgte med spidsen af kartoffelskrælleren og franskbrødskniven - begge var sløve. Vi roder alt køkkengrej igennem indtil jeg finder en lille saks på ca. 12 cm. Her var spidsen skarp. Jeg begynder øverst mellem bagbenene og kradser mig igennem huden, og hvad sker der? Ud kommer det fineste råmælk fra yveret. Et lam er blevet moderløs.

Der er ikke plads til mere end én person i et badeværelse på 1,2 m2 med vaskekumme, toilet og bruser. For ikke at få blod på tøjet smider Maria det hele, og jeg er i underbukser- vi får den brækket. Jeg får hovedet skilt fra rygraden med saksen, men det tog sin tid. Skindet og hovedet smider jeg i en hvepsebesunget skraldespand i ly af mørket i en affaldspose vi havde fundet. Vi gør godt rent efter os i lejligheden, men det lugtede af blod og råt kød alligevel. Det er over midnat, inden vi er færdige med første akt.

Dagen derpå skulle vi have dyret skilt ad, men hvordan? Vi havde kun en saks! Vi kører ud til en tømmerhandler og finder en økse og et bræt til underlag, Så Jeg ikke slog fliserne i stykker når jeg hakkede underbenene af. Vi går l en genbrugsbutik for at se efter skarpe knive, og køber noget vi tror kan bruges. Jeg hakker ét underben af i badeværelset, men registrerer, at det larmer for meget for omgivelserne, så må vi finde på noget andet. Ejeren og andre feriegæster skulle ikke gerne finde ud af, hvad vi lavede. Jeg smider dyret i en skraldepose, ud i bilen og langt ud i en skov, hvor jeg hakker benene af og parterer dyret, som Maria pakker ind i frostposer. Affaldet og de tre underben bliver smidt i en skraldespand i Vesterø om aftenen. Maria havde erhvervet sig nogle frostelementer og vi har til alt held en køletaske. Vi pakker dyret (ca. 22 kg) ned i vores store kølerboks, og får kødet frisk med hjem.

En ferie vi aldrig glemmer!

Martin Hansen, Grødevej 8, Ansager.