I 50erne fik vi i min familie flæskesteg juleaften. Vi fik også flødebudding, for det var før, det blev almindeligt med and og ris alá mande. Jeg var vild med flæskesteg og især med den sprøde svær, sovsen og rødkålen. Rødkål var næsten det allerbedste, men jeg havde lidt svært ved at tåle det. Det endte altid med, at jeg spiste så meget, at jeg fik ondt i maven.

Da jeg så måtte lægge mig på ottomanen med ondt i maven et stykke tid, betød det jo, at jeg ikke kunne hjælpe med opvasken bagefter. Det gjorde nu ikke mig så meget, jeg vaskede nok op om søndagen, syntes jeg. Om søndagen var det altid os 3 piger, der skulle vaske op. Min lillesøster og min storesøster kunne ikke komme til rette om det. Så for at få mindst muligt spektakkel ud af det, fordelte Far altid opgaven mellem os på den måde, at den ene søndag var det de 2 store, der skulle vaske op. Næste søndag var det så de 2 små.

Nu var det så heldigt, at mavepinen vistnok altid gik over igen, så snart Far fik melding fra køkkenet om, at nu kunne han godt tænde lysene på juletræet. Så kom tændstikkerne frem, og snart strålede lysene om kap med 3 forventningsfulde pigers øjne.

Alice Ravnholt