I hele min barndom i Ansager der engang i 50erne var det almindeligt at spare op til jul i en spareforening, der hed "Julens Glæde". Hver uge cyklede en mand rundt til alle de huse, der havde meldt sig til opsparingen. Med sig havde han en skuldertaske i læder, og når han kom ind stillede han tasken på køkkenbordet og tog de nødvendige remedier op. Det var stempler og stempelpude.

Mor sparede en femmer op i hver uge, vi børn sparede måske 50 øre eller sådan. Vi havde en lille bog med navnene og en side til hver, og så stemplede han det beløb, vi ville spare op. Vi fik stemplet, han fik beløbet.

Når julen så nærmede sig, kunne man gå ned på hotellet og hente sine penge. Det var gerne os børn, der blev sendt af sted efter både mors og vore egne penge. Nede på hotellet sad nogle mænd og udleverede konvolutterne med pengene til hver enkelt. Og så gik det hjemad med skatten. Vi gik fra hotellet, forbi købmand Nissen og slagteren, forbi missionshuset og fru Langes tøjbutik, bager Madsen, skomager Nielsen, rundt om hjørnet og hen forbi bager Vedsted. Så kom Nørre Allé, som var fælt mørk, især lige før vi var helt hjemme.

Vi tænkte imidlertid aldrig nogensinde på, at nogen kunne komme og tage pengene fra os.

Hjemme ved køkkenbordet blev pengene lagt ud, og vi 3 søstre begyndte at lægge planer for, hvordan de skulle fordeles til gaver til hele familien.

Alice Ravnholt