Middagsmad spiste man altid kl. 12 dengang i 50erne. Og man fik altid 2 retter, formad og eftermad. Eftermaden var tit frugtgrød eller noget mælkemad. Det kunne være risvælling, sagovælling, fløjlsgrød, bygvælling, øllebrød, æblesuppe eller kærnemælkskoldskål. Om søndagen var det almindeligt at få dessert, som var meget fint.

Desserterne var typisk citronfromage eller henkogt frugt med råcreme. Når der skulle bruges flødeskum til desserterne, tog vi en lille emaljeret spand med låg og gik ned til ”æ mælkemand”. Mejeriudsalget havde åbent søndag formiddag. Folk havde jo ikke køleskabe, så de måtte hente frisk mælk hver dag. Og flødeskum kunne man åbenbart ikke piske selv, i hvert fald købte vi det færdigt.

Citronfromage var den almindeligste slags fromage, vi fik. Jeg elskede den fine lysegule farve og fornemmelsen af det søde, bløde og let syrlige på ganen og i hele munden. Det gjaldt om at beholde det længe i munden. Man kunne sidde og presse det ud imellem alle tænderne og suge det tilbage igen, alt sammen med lukket mund og ganske privat, men hvilken salighed.

Mor var ekspert i fromager. Til fester blev der lavet fløderand, det var også helt forrygende. Til fløderand fik vi vistnok kirsebærsovs, men det kan også have været jordbærsovs. Men kirsebærtræ havde vi i hvert fald, så mon ikke Mor havde henkogt nogle glas kirsebær for at kunne lave den skønne sovs til desserter.

Alice Ravnholt