Lige inden 1. søndag i advent gik alle pigerne i min klasse om i plantagen for at hente mos og gran og grene til at pynte med i klasseværelset. Det var midt i 50erne, for det var inden, skolen blev bygget om og større. Det var dengang, gulvene og skolepultene var ferniserede og helt mørkebrune, og der var hul i pulten til blækhuset og små fordybninger til blyant, viskelæder og lineal.

Hele eftermiddagen gik med at pynte op. Der blev hængt pynt op i vinduerne og på væggene. Katederet blev pyntet specielt flot, for dér skulle julegaven til fru Knudsen ligge på den sidste skoledag inden jul, når vi havde juleafslutning. Der var ingen begrænsninger, vi måtte sætte tegnestifter i alle vegne, og gøre lige hvad vi ville.

Senere blev det hele meget anderledes, for skolen var ny og tegnestifter forbudt. Julegaver til lærerne blev også afskaffet, men det var heldigvis efter min skoletid. Vi elskede det øjeblik, når fru Knudsen forventningsfuldt pakkede sin gave op, som hvert år var en teske i herregårdssølv, som alle pigerne i samlet flok havde været omme hos urmageren at købe.

Pyntningen i klassen nåede sit absolutte højdepunkt for mig, når det hele var næsten færdigt, og øjeblikket var kommet, da tavlen skulle pyntes. I den ene ende af tavlen måtte vi tegne en stor juletegning med farvet kridt. Og jeg, som ellers resten af året gjorde mig meget lidt bemærket med kundskaber og kunnen, blev udpeget til at være den, der var bedst til at tegne.

Nogen fandt den fine æske med farvet kridt frem fra fru Knudsens pult og overlod hele opgaven til mig. Det begyndte med en ramme af grankviste i lysegrønt. Inde i rammen kom der så en eller flere nisser og måske nogle dyr, og de andre roste mit talent.

Alice Ravnholt