I gamle dage var skraldespandene lavet af zink. De var firkantede og havde hanke i de to sider, og på det firkantede låg var der også en hank. Skraldespandene var nok ikke over70 cm. høje men høje at kravle op på, når man kun var 5 år eller deromkring.

Mit barndomshjem lå på Haltrupvej og var en lille sød, cremefarvet bungalow helt tæt op ad banen. Der lå kun 3 huse på den side af vejen, Jens og Gertrud boede i det første, Anna og Arne i det sidste, og så boede vi i midten. Det kan også godt være, det var Willy og Gerda, der boede i det sidste. Jeg husker ikke, hvornår de flyttede. Overfor lå en gård, hvor Anna Thomsen boede.

Om eftermiddagen stor jeg tit ude ved plankeværket, der skilte vores grund fra en grøft og banen og engen og nogle læhegn. Jeg holdt øje med alt muligt, der måtte ske derude i verden. Der skete nu som regel ikke så forfærdeligt meget. Så jeg havde god tid til at drømme og kigge på fuglene, der fløj forbi.

Det at kunne flyve fascinerede mig en del. Og en dag slog det ned i mig, at det kunne da godt være, jeg selv kunne flyve. Jeg havde jo aldrig prøvet. Taget på vores udhus var helt fladt, men det var meget svært at komme op på, for far sørgede altid omhyggeligt for, at stigen ikke stod der og fristede. Og sådan en stige var meget tung. Mine øjne faldt så på skraldespanden, som stod tæt ved.

Jeg kom også op på skraldespanden og bredte armene ud og satte af til et vældigt spring ud i intet-heden. Noget må være gået galt, det virkede ikke. Jeg faldt og slog mig slemt på knæene og hænderne i gruset.

Alice Ravnholt