Det er sært at tænke på, at vi slet ikke havde toilet i mit barndomshjem på Haltrupvej, hvor vi boede, indtil jeg var 11 år. Ude ved bagdøren havde vi en udbygning, der indeholdt brændeskur og lokum. Lokummet var vel 1½ x 1½ m. Over hullet med spand under var der et trælåg med træhåndtag. På væggen hang et bundt avispapir på et søm. Det var vores wc-papir. Men det kunne også være en gammel telefonbog eller et katalog af en slags.

Inde i hjørnet havde vores gadekost sin plads, den med de stive børster. Når man ikke var ret stor, kunne man stå op på kosten med et ben på hver side af skaftet. De stive børster og bredden gjorde, at man kunne holde i skaftet og stå og vippe frem og tilbage på kosten. Det var noget af en balancekunst, men det var det, der var det sjove.

Engang fik Jonna overbalance og reddede sig lige netop fra faldet ved at række ud med den ene arm, som til hendes rædsel endte i spanden. Flere dage efter gik Jonna stadig og snusede til hånden, det var ikke let at få lugten af.

Når spanden var fuld, tog Far den op og gravede indholdet ned omme ved frugtbuskene, som leverede en framragende avl, som Morfar sad i dagevis om sommeren og plukkede, så Mor kunne lave herligt syltetøj til hele vinteren.

Alice Ravnholt