Sommetider var vi på ferie hos vores farmor i den anden ende af Ansager. Farmor og Farfar boede på Stationsvej i et stort træhus, som Far og Farfar selv havde bygget i 1935–36. Det var spændende at være på ferie hos dem, for de havde så mange fine ting. Det mest spændende var, når vi skulle i seng i den store dobbeltseng. Dobbeltsengen var hvidmalet med høje gavle. Over sengen hang en fin lampe af porcelæn. Lampen blev tændt med en kontakt, der hang i en snoet brun ledning ned på væggen over sengene.

Om vinteren fik vi ”varmesten” med i seng. Det var kampesten, som Farmor havde inde i ovnen på det store sorte komfur, hun bagte de vidunderlige kyskager i. Hver fik en kampesten med i seng, godt pakket ind i aviser, så vi ikke brændte tæerne.

Dynerne var et kapitel for sig. De var tunge som bare pokker. Det var simpelthen en stor sæk af oldmerdug, tykt vævet uld, stoppet med fjer og dun. I løbet af natten havde vi altid fået fyldet skubbet ned i fodenden, så vi lå med det bare bolster på overkroppen. Der var ikke dynebetræk på, for Farmor brugte overlagen i stedet for. Det var et fint hvidt lagen, der blev bukket ca. 50 cm. hen over dynen foroven. Det kunne rode slemt om morgenen, hvis vi havde ligget uroligt. Men den tunge dyne gjorde, at man lå ret stille.

Under sengen stod natpotten, som vi tissede i. Den var hvid emaljeret. Det var en nødvendighed, for der var ikke toilet i huset, der var kun gammeldags lokummer i udhusene.

Væggene var tapetserede med brokadetapet, jeg synes, de var ret mørkeblå, det var flot sammen med de hvide møbler og hvide fyldningsdøre.

Alice Ravnholt