Her stopper legen! (Salmo salar) from Bo Skelmose on Vimeo.
Ansager Å er een af de allerflotteste uberørte åer i Danmark. På strækningen mellem Ansager og sammenløbet med Varde Å består bunden af grus og ler-formationer. Der ser ikke ud til at være sandvandring i åen og det gør den til et meget sjældent stykke vandløbsnatur i Vestjylland. Den er værd at bevare, som den er. Grødeskæringen i åen er ikke med til at gøre åens struktur bedre. Den er efter det store LIFE snæbelprojekt igen tilgængelig for laksen på det nederste stykke. Alle der har arbejdet for at få det gennemført, kan være stolte.
MEN der er stadig problemer med tilløbene til Varde Å. Laksene når nu ikke længere end til dambrugsopstemningen i Ansager by.
Ved dambruget er der en fisketrappe - men det larmende styrt lokker og leder laksene den forkerte vej. Selvom laksene finder fisketrappen, har smoltene stadig problemer, når de skal vandre tilbage til havet.
Den lange uregulerede Holme Å er stadig ikke tilsluttet Varde Å, så laksene kan vandre op i den. Holme Å løber ud i Karlsgårde sø og skal sikre at der ikke sker bundvendinger som kan frigive de mange tons kviksølv, der formodes at ligge gemt i dyndet. Man kunne langsomt lukke mere og mere vand gennem Holme Å's gamle løb og samle sandet op i et sandfang - så kunne gruset og evt. flodperlemuslinger på bunden i det gamle løb bevares. Karlsgårde sø kan så løbe ud i Varde Å, med det kviksølv der nu måtte komme. Løsningen kunne være at tømme søen - og rense den op, een gang for alle. Begrænsning af næringstofudledningen fra de marker der afvandes til søen, kan vise sig at være den billigste løsning til at undgå bundvendinger.
At lade noget af vandet fra Holme Å løbe i Karlsgårde sø og lade noget løbe i Holme Å's gamle løb og gøre den lange Å tilgængelig for laksefiskene, kunne give snæblen noget af det den mangler i Varde Å - nemlig stillestående vandområder hvor snæblens fiskelarver kan finde daphnier og cyclops og vokse op.
Fordelingen af vandet kunne gøres med et simpelt stenstryg som er passabel for snæblerne.
Hvis alle tilløb til Varde Å bliver åbnet for laks, ørreder og snæbler - vil de få mange flere gydepladser og opvækstområder.
I sommeren 2011 fandt man en Grøn Kølleguldsmed ved Holme Å - den har ellers været betragtet som forsvundet fra Varde Å systemet - det sidste dokumenterede fund var i 1943.
Grøn Kølleguldsmed er på EF-Habitatdirektivets Bilag 2 og 4. Det betyder at den kræver så streng beskyttelse, at Danmark skal udpege habitatområder - Holme Å kunne blive det næste hvis man finder flere Grønne Kølleguldsmede der kan understøtte at den virkelig yngler i åen.
I Varde Å findes een af Danmarks mest sjældne dyr: Flodperlemuslingen. Måske findes den stadig i Ansager Å og Holme Å - alene muligheden burde være nok til at Danmark burde åbne for laksefiskenes vandringer til hele Varde Å. Flodperlemuslingen kan leve i 150 år - men den kan ikke reproducere sig selv uden laksefisk.
Den har ventet på os - men den kan ikke vente evigt.
Vil man have mere biodiversitet - så er det dambrugs opstemningen i Ansager By og Hostrup opstemningen der står i vejen for at genskabe Varde Å's frie løb og de arter som er afhængige af det.
Varde Å kan nu, med en meget lille indsats og for næsten ingen penge, blive Vesteuropas flotteste Å og naturgenopretningen vil kunne vise hele Europa hvordan man gør.
nævnt i lokale medier
- 7.