Tusind Tusind tak
fredag 17. apr. 2020 - Ansager
Tak for al den omsorg vi bliver mødt med på Ansager plejehjem

Disse corona tider er uden tvivl hårdt for vore beboere. Det er et stort savn, at de ikke kan se alle deres kære pårørende, men vi skærmer dem jo for alle udefra i håb om, vi kan undgå at få virus ind på hjemmet.

Vore naboer, genboer, samarbejdskollegaer og lokale borgere er bare så omsorgsfulde.

  • Jeg har haft besøg af en kvinde, som donerede 1000 kr, som skulle bruges til at forsøde dagene for alle på hjemmet.
  • Nogle pårørende har doneret en kurv fuld af godter + en buket til glæde for alle, og vi har fået Spangsberg flødeboller af andre pårørende.
  • Og to dage kom der en kurv fra Ansager Brugs, hvor byens borgere har givet et bidrag til os personale på hjemmet.
  • Og brugsen gav påskeæg og blomst til alle vore beboere.
  • Vi har fået chokoladepåskeæg fra Lærkeholtgård, og Anne Rahbek har sørget for skønne blomsterdekorationer til vores spisestue.
  • En torsdag fik vi besøg af 2 unge mennesker, som på vidunderligste vis sang for vore beboer. De holdt behørigt afstand såvel ved festsalen, spisesalen og på enkelte terrasser.

Tusind tak til alle. Det varmer vore hjerter rigtig meget.

Vi klarer dagene, om end på en anden måde end vanligt, og vi glæder os til igen at kunne samles omkring fælles hygge. Det er meget ensomt for alle beboerne, at skulle være så meget på deres egne stuer, men jeg har været rundt hos alle, og alle har det forbavsende godt, og alle har affundet sig med situationen.

De venligste hilsner fra Britta Buhl, leder på Ansager Plejecenter

vist 1188 gange  

nævnt i lokale medier