Indsamling til sidste del af Søparken

Et projekt under Ansager Byudvikling
Med 25.000 fra Ansager Borgerforening og 25.000 fra Ansager Byudvikling er indsamlingen allerede kommet godt fra start

Nu hvor Kvie Sø Efterskole er kommet i mål med finansieringen, vover Ansager Søpark også at bede om hjælp til at gennemføre sidste del af projektet. Projektgruppen vil gerne færdig­gøre projektet mens maskinerne stadig er på området for at spare 25-50.000 kr i opstarts­omkostninger.

Første del af projektet, der bestod i oprydning af området, opgravning af to søer og etablering af stier samt én bro over søen, beløb sig til 750.000 kr. Denne del er tæt på afsluttet og er finansieret.

Broer, træer og rekreative områder

Den kommende og sidste del består af to broer over åen fra Egedalen, beplantning og tilsåning af arealet samt flere rekreative områder med bord/bænkesæt. Denne del koster 465.000 kr og er kun delvist finansieret.

SE Vækstpulje har givet tilsagn om 100.000 kr. på betingelse af, at resten af pengene findes. Ansager Borgerforening og Ansager Byudvikling giver hver 25.000 kr. Således mangler der 315.000 kr. i at nå de 465.000 kr, som sidste etape koster.

Din støtte

Vi behøver dit bidrag for at afslutte projektet og håber, at du vil støtte med 300 kr. eller mere. Tag godt imod vore indsamlere eller sæt allerede nu din støtte ind på konto: 7381 4144053651 hos Ansager Byudvikling.

Projektet er til glæde og gavn for hele vores område.

Projektgruppen: Frank Sørensen, Heino Rasmussen, Vivian Gosch, Henry Bertelsen, Inge Thisted, Flemming Nørskov, Jørgen Lilleholt og Karsten Madsen

Se brochuren her: Søparkindsamling

vist 1689 gange