tirsdag 2 jan 2018 - Ansager
Håndbold: Det gør ondt i mit håndboldhjerte
Som håndboldspiller i Ansager (pt på barsel) er jeg dybt rørt over denne sag om en ny træner

Når folk, som ikke engang er håndboldinteresserede og ikke kommer fra byen, spørger mig hvad der foregår, så føler jeg, at det er nu jeg skal åbne munden. Selvom jeg erfarer, at man hurtig kan komme i klemme i denne sag.

Jeg håber ikke at folk vil misforstå det skrevne, og at jeg som mange andre vil blive talt bag om ryggen. Så må man hellere komme til mig og diskutere det. Jeg har hørt og læst fra alle parter og fulgt medierne. Alle har ret til at have en mening og dermed også ret til at være uenige, og det respekterer jeg.

Jeg kan dog ikke forstå, at sådan en ting som at få ny træner kan skabe så meget oprør. Det er noget som sker på daglig basis i alle klubber rundt omkring, og aldrig har man hørt om hold der trækker sig pga dette. Det er udelukkende håndboldudvalget der kan træffe beslutningen om ny træner, og det er de i deres fulde ret til efter omstændighederne. At nogle så beskylder dem for ikke at ville håndbolden er kun tåbeligt. Det er tidligere og nuværende spillere der sidder i udvalget, og de bruger meget af deres tid på det helt frivilligt. De fortjener ros og byens opbakning for det store arbejde de udfører!

Jeg føler mig skuffet over mange parter i denne sag, og syntes ikke det hører til med personlige trusler og mudderkastning. Som nævnt af en fra håndboldudvalget, så er sagens kerne, at nogle vil have ny træner og nogle vil ikke. Andet er der ikke i det. Hvordan er det dog endt sådan her? Jeg håber, at alle kan se sig selv i spejlet efter årsmødet på torsdag, og at der bliver fundet en fornuftig løsning til gavn for håndbolden og byen, som fortjener lidt medgang nu.

Lisa Blaabjerg Sadova

vist 2696 gange  
søndag 31 dec 2017 - Ansager
Nu er man igen kommet med ultimative krav
søndag 31 dec 2017 - Ansager
Kære borgerne i Skovlund og Ansager så har I sikkert læst om konflikten i håndboldafdelingen.
søndag 31 dec 2017 - Ansager
Læserbrev af Bjarke Kirkegaard Nielsen
lørdag 30 dec 2017 - Ansager
Jeg har som tidligere beboer og stadig hyppigt besøgende gæst i Ansager, fulgt nøje med i ”håndbold-sagen”
lørdag 30 dec 2017 - Ansager
Håndboldudvalget erfarer visse uoverenstemmelser i opfattelsen af sagen omkring 2. division damer og deres træner
lørdag 30 dec 2017 - Ansager
Det er kun positivt, at mange bakker op om håndbolden i SIF/Ansager, og det er en af grundene til, at hovedbestyrelsen i AIF af flere omgange har fremrykket årsmødet
fredag 29 dec 2017 - Ansager
AIF har valgt at fremskynde det tidligere annonceret årsmøde til torsdag den 4. januar 2018 klokken 19.30 i Skovlund-Ansager hallen.
fredag 29 dec 2017 - Ansager
- få vil den ikke, og desværre havde de magten
onsdag 27 dec 2017 - Ansager
2. divisions damer ser sig nødsaget til at forlade AIF på grund af uoverensstemmelser
lørdag 23 dec 2017 - Ansager
AIF har valgt at fremskynde årsmødet i håndboldafdelingen i SIF/AIF til den 10. januar 2018 klokken 19.30 i Skovlund-Ansager Hallen