Postkort fra FDF Ansager 4:6

Ansager FDF på sommerlejr 2023
Ansager FDF på sommerlejr 2023 Foto: FDF
Py ha! Kano, vild vind og silende regn... Det er nok ikke en kombination, som mange vil begive sig ud i, men det gjorde vi altså

Hele dagen var sat af til ekspedition på Hover å. Vi havde planlagt at sejle omkring 10-12 km, men vi måtte hurtigt sande, at modvind og regn ikke er de bedste samarbejdspartnere til en dejlig kano sejlads.

Modvinden var så slem, at vi på et tidspunkt sejlede baglæns. Det var vildt at prøve!

Efter ca. 6 km blev vi enige om at stoppe, mens legen var god og vi gik på land igen.

Alle fik et dejligt varmt bad, eller... Næsten alle... Der var nogle ledere, som måtte få varmet lidt vand fra elkedlen, da vandet var blevet temmelig koldt.

Vi afsluttede dagen med en leg, vi kalder "slurp", som er lidt ligesom omvendt kluddermor og så en omgang bowling på nintendo wii.

Endnu en dejlig dag er til ende. Og selvom vejret er lidt trist, vådt og koldt, så er humøret fortsat højt.

Ugh fra FDF Ansager.

Se video: FDF på sommerlejr tirsdag

vist 378 gange