Jo, nu skal I bare høre. Vi slæbte kanoerne fra Ølstoftlejren og ned på Hover å, hvor der var sejlads til Stadil fjord.
Undervejs var der små opgaver. Vi skulle blandt andet bindes sammen, alle kanoer, i en diamant formation og sejle sammen. Det var en god øvelse, for vi lærte hvad man evt. kunne gøre, hvis nogle blev trætte på en længere sejlads.
Det var en fed formiddag på Hover å. Dog med meget lave broer, så vi var helt nede i bunden af kanoerne, for at undgå at falde i vandet.
Eftermiddagen gik med at pakke sammen, rydde op, gøre rent, pakke teltet sammen og alt, hvad afslutningen på en lejr indebærer.
Kæmpe tak fra lederne til alle vores skønne unger for en helt igennem fantastisk lejr. Vi har prøvet så mange sjove, skøre og spændende ting. Vi har lært noget nyt. Vi har lært andre noget. I morges til andagt fik alle udleveret et mærke, hvorefter de skulle nævne en ting, de gerne ville takke for på lejr. Der er et enkel citat, som vi gerne vil fremhæve:
“Jeg vil gerne takke for nye venskaber”
Tænk sig, at vi kan skabe nye venskaber i vores dejlige kreds. Så giver det mening, at være en del af FDF Ansager.
Nu går vi på sommerferie, inden vi starter op igen i uge 34 og har et kæmpe opstartsarrangement fredag den 25. august. Vi glæder os og det bliver fedt!
God sommer fra FDF Ansager.
Se video: FDF i kano