tirsdag 4 jul. 2023 - Ansager
Postkort fra FDF Ansager 3:6
Ansager FDF på sommerlejr 2023
Ansager FDF på sommerlejr 2023 Foto: FDF
I dag har vi været ude af huset. Vi skulle på tur ind til Naturkraft i Ringkøbing

Naturkraft er en oplevelsespark, der beskæftiger sig med den vestjyske natur og naturens sammenhænge. Og det passer jo perfekt i lejrens tema.

Vi gik derind med højt humør, sol i ansigtet og lidt strid modvind. Pludselig begyndte det at regne og selvfølgelig stoppede det, da vi havde fået al vores regntøj på.

Vi brugte hele dagen i Naturkraft, hvor der både blev prøvet en vindkanon og en kælkebakke, selvom det ikke var sne. Vi ledte efter skrald på stranden og fik lært, hvordan man sorterer det rigtigt. Vi fik også undersøgt, hvordan et revlehul egentlig fungerer og meget meget mere. Man kan følge med i vores dagligdag på instagram. Vores brugernavn er ansager_fdf.

Pludselig tikkede en sms ind fra Caféen i Ansager. Elise og NJ ville gerne give en is og det blev udnyttet med det samme, så 1000 tak for lækker is til Caféen.

Det har været en rigtig spændende dag, hvor vi virkelig har lært noget, men hold nu op. Man bliver godt nok også liiiidt træt af at være ude i det friske blæsevejr hele dagen.

Der var i hvert fald tidlig ro på lejren i dag. Så kære mor og kære far, vi har det godt. Vi har ikke glemt jer, men vi laver bare så mange sjove ting, så vi har altså ikke tid til at ringe og skrive hele tiden.

Ugh fra FDF Ansager.

vist 425 gange  
fredag 7 jul. 2023 - Ansager
Vi lovede jer, at vi sluttede af med manér og hvordan gør man så det på FDF’sk?
onsdag 5 jul. 2023 - Ansager
Bare rolig, vi er ikke druknet i dag! Vi lever endnu!
onsdag 5 jul. 2023 - Ansager
Py ha! Kano, vild vind og silende regn... Det er nok ikke en kombination, som mange vil begive sig ud i, men det gjorde vi altså
mandag 3 jul. 2023 - Ansager
Første hele dag på lejren er nu overstået. Og vi skulle da lige hilse, at sige at vejret hjælper os med at holde temaet i live.
søndag 2 jul. 2023 - Ansager
Så blev det endelig tid igen! Kalenderen siger sommerlejr og FDF Ansager er i år taget til Øltoftslejren, ved Hee
Annonce