Søndag 6. januar tog SIF/Ansager hul på 2019 med 2. halvdel af turneringen mod Silkeborg-Voels liga reserver. Silkeborg lå inden opgøret som nummer 3 i rækken og kunne med en sejr lukke hullet til de to førende hold.
Sidst de to hold mødtes, var det en tæt spillet kamp, hvor marginalerne ikke helt var med vores piger. Her skulle pigerne bl.a. leve med et rødt kort i slutningen af første halvleg.
Sådan kom det på ingen måder til af gå i dagens møde. Efter en lidt sløj start, hvor det lykkedes Silkeborg at komme på kant for mange gange til scoring, fik vi justeret forsvaret, således de fik sværere ved brudene.
10 minutter 3-7 på vores offensive forsvar. Silkeborg var dygtige til at lægge pres i mellemrummene, så vores forsvarer kom til at stå for langt fra hinanden.
Vi justerede forsvaret til 6-0 og i løbet af 14 minutter går vi fra 3-7 til 12-8. Det skal siges, at deres dygtige første målmand Marianne Lundsby (mangeårig liga spiller) falder uheldigt og bliver skadet. Det er med til at tingene spiller vores vej.
Pausestilling 15-10
Vi har gennem hele turneringen haft en fobi på starten af 2. halvleg, hvor vi bliver for stillestående og spiller meget sidelæns. Det har vi fortsat, men det er blevet meget minimeret. I dagens kamp nøjes vi med 5-6 minutter.
Det var tydeligt i dagens kamp at flere af vores skadede spillere var kommet tilbage og på niveau, samtidigt med mere tilgang i vores bagspils kæde. Der var således debut til Kamilla Dahl Nielsen i dagens kamp og med 5 på 5 gjorte hun sit til sejren. I det hele taget var det bagspillernes kamp, med 25 scoringer herfra tegner den resterende del af turneringen godt.
Vi kommer ikke uden om vores playmaker Mette Hjort Knudsen, der havde en flot dag på kontoret. Ud over at fodre sine backs, fik hun selv sat 8 bolde i nettet og blev dermed kampens topscorer.
Slutresultat 29-23
Enkelte er nævnt, men som i alt holdsport kommer sejren ikke på enkelt præstationer. Pigerne er gode, fordi de er det sammen. Alle knokler for hinanden.
Dagens kamp var således også udtryk for hold indsatsen. To af vores gode bagspillere, spiller alternative pladser, fordi vores normale højre fløj Karoline Holt får en skade lige inden kamp start. Det betyder Sarah Buhl og Camilla Holst Tradsborg spiller en del af dagens kamp på alternative pladser.
Helt igennem flot holdindsats.
Målene: | Mette Hjort | 8 |
Mathilde Strebel | 7 | |
Kamilla Dahl Nielsen | 5 | |
Kelsi Svane | 4 | |
Camilla H. Tradsborg | 2 | |
Rikke Dahl Nielsen | 2 | |
Amalie Schultz | 1 |
Træner Jens Ole Mathiesen
Udvalgte nyheder
- Den 26. kl. 19.09Juletræsindsamling i Ansager og Skovlund
Som altid starter SIF Ansager Håndbold det nye år med at indsamle julens mange træer
- Den 18. kl. 20.18SAHK klar til Santander Cup udfordring
2.divisionsholdet møder topholdet Stjernen trods skadesudfordringer