fredag 20 aug 2021 - Ansager
Hvordan finder du dine nye medarbejdere?
Alle virksomhedsledere inviteres til møde med Rikke Rødekilde, leder af Jobcenter Varde

Rikke vil fortælle lidt om jobcentrets arbejde, og du får mulighed for at stille spørgsmål, hvordan Jobcenter Varde kan hjælpe dig med at tiltrække medarbejdere til din virksomhed.

Mødet arrangeres af Netværksgruppen 6823 Skovlund-Ansager og det holdes:

Onsdag den 25. august kl. 17-19
i Skovlund Erhvervscenter på Nørremarken 2 i Skovlund.

Netværksgruppen har tradition for, at sæsonens første møde er åbent for andre interesserede.

Det koster kun 150 kr til forplejningen. Som medlem af netværksgruppen har du betalt forplejning via kontingentet. Som altid vil der være kaffe, når vi starter, og lidt mad til kl. 18.

Tilmeld dig til Martha Voss på mobil 21 28 66 38.

Sæsonens program er følgende:

Onsdag den 25. august 2021 kl. 17-19
Rekruttering af medarbejdere. Med Rikke Rødekilde fra Jobcenter Varde.

Mandag den 11. oktober 2021 kl. 17-19
Med APV’en som ledelsesredskab. Tips til, hvordan APV’en kan være et aktivt redskab til at skabe ikke bare sikkerhed, men også trivsel på arbejdspladsen.

Mandag den 29. november 2021 kl. 17-19
Hvordan udvikler du dine medarbejdere? Tips til måder at sikre erfaringsudvekslinger og træning i det daglige arbejde. Julehygge.

Onsdag den 9. februar 2022 kl. 17-19
Er anerkendelse kun ros – og er kritik kun ris?

Mandag den 4. april 2022 kl. 17-19
Kan man fyre folk på en god måde? Tips og tanker om det at fyre folk og udfordringerne hermed.

Har du lyst at være med i netværksgruppen, er vi altid åbne for nye medlemmer. Ring til Martha og aftal nærmere, eller meld dig til på mødet den 25/8.

De bedste hilsner

Martha Voss, Mobil 21 28 66 38

vist 282 gange