tirsdag 21 jul 2015 - Varde
Vilde dyr i Varde
Vilde Dyr i Kunsthal vARTe af Bente Jepsen
Vilde Dyr i Kunsthal vARTe af Bente Jepsen Foto: Pressefoto
I august måned får Kunsthal vARTe besøg af spektakulære zebraer, elefanter, leoparder, løver, isbjørne og bisonokser, når kunstneren Bente Jepsen flytter ind i lokalerne på Smedegade

Der hersker ingen tvivl om, at Bente Jepsen er en kunstner, der kan sit håndværk til fulde! Gennem teknisk kunnen, afbilder hun yderst realistiske fremstillinger af vilde dyr. Vi får lov til at komme helt tæt på! Som en modig fotograf, der ligger på lur og har zoomet helt ind på sit kamera. Vi kan kigge det vilde dyr direkte ind i øjnene, og måske ligefrem få en snert af medlidenhed og sympati med dyret, eller opleve at blive en smule skræmt.

Om sin kunst, udtaler Bente Jepsen: “Der ligger ikke nogen større filosofi bag mine malerier. Jeg maler næsten kun dyr, da det er dyr som er min store passion - jeg lægger al min kærlighed til dyret i maleriet, og forsøger at få dyrets skønhed og sjæl frem.”

Om sit kunstneriske virke, siger hun: “Jeg fik for alvor lyst til at male, da jeg boede i Nice - inspireret af de mange gallerier i området, men jeg kunne ikke finde roen - og først da jeg flyttede tilbage til Danmark i 2001, fandt jeg roen til at male - og maler nu på fuld tid.”

Kunstneren vil være til stede og arbejde i det tilstødende atelier i nedenstående åbningstider.

Pressemeddelelse

Dato: 8. august til 31. august

Fernisering: 8. august 15:00 til 17:00

Åbningstider: torsdag til søndag kl. 14-­‐18 i hele perioden

Om kunstneren: Bente Jepsen bor og arbejder til dagligt i Henne. Hun er autodidakt billedkunstner og oprindelig uddannet dekoratør.

Se mere her på kunstnerens hjemmeside: zoombeeart.dk

vist 447 gange