mandag 20 okt 2014 - Ansager
To gange julefrokost på Ansager Hotel
Ser vi også dig til julefrokost fredag den 28. november 2014 på Ansager Hotel

Ansager Hotel afholder i år to julefrokoster henholdsvis fredag den 28. november og lørdag den 6. december 2014.

Den sidste har hotellet selv navngivet som ”Håndværker Julefrokost”. Traditionelt plejer den at være et tilløbsstykke, og dermed et hotel fyldt med glade og feststemte håndværkere - dem hvor hænderne virkelig er skruet rigtig på. Og det er kun super og deltagerne velundt, at de har denne aften sammen.

Er du i stedet en af dem, som bare har lyst til at komme ud og nyde en god aften med dine venner, naboer, vennerne du driller i kortspil, er i madklub med etc., så kom og vær sammen med os fredag den 28. november.

Vi håber denne aften også at møde alle de, der har slidt og slæbt og gjort et rigtig stort stykke arbejde med at få hotellet renoveret og genrejst, så det står som en af byens flotte bygninger. Lad os kalde dem ”de uautoriserede håndværkere”. Vi mener, at disse ”uautoriserede håndværkere” sagtens kan finde noget at snakke om sådan en aften. Det er bare at kaste et stikord ind, så skal du høre hvordan snakken går, ”kan du huske, da vi……. ”

Caspar og hans hotelstab byder den 28. november på en lækker julemenu, og Caspar har lovet, at der ikke kommer til at mangle noget. De kendte Jimi & René leverer aftenens musik og spiller selvfølgelig også op til en god gang sving om på trægulvet. Og hvem ved, måske spiller de også deres gennembrudssang ”Stegt flæsk med persille sovs”.

Med disse ord vil vi gerne opfordre folk - og det gælder som sagt alle, uanset om man har bidraget eller ej - til at støtte op om denne julefrokost - tænk hvis vi kunne gøre det til en tradition i årene fremover. Husk tilmelding til Caspar på 75297050 eller info@ansagerhotel.dk

Initiativtagere: Ingrid og Poul Erik Pedersen

Læs mere om julefrokosten den: 28. november

vist 832 gange