mandag 19 maj 2014 - Ansager
Hvor langt er de kommet i Ansager Byudvikling?
Det er nu snart et år siden at Ansager Byudvikling blev stiftet. Der arbejdes på et hav af projekter, men kommer der også noget konkret ud af det?

Hvad med Møllen, kommer der snart møllehjul på den?
Kan vi allerede i år gå og cykle til Kvie sø på den nye sti?
Får vi så den sø ved Kølbanken?
Hvad skal der ske med Mariehaven?
Bliver der vuggestue i børnehaven?
Er musikken kommet ind i børnehave og skole?
Flyttes stadion op til hallen?
Hvor blev børnenes fiskeå af ?
Er vi med igen i år om at blive årets landsby?
Hotellet fik en million, er der flere penge på vej til Ansager?
Hvordan afvikles byens festival – Mariefestivalen 2014 ?

Mød op på generalforsamlingen den 20. maj kl. 19.00 og hør hvordan det er gået. Få svar på dine spørgsmål og kom med dit besyv. Vi håber I har lyst til at være med ved denne første generalforsamling efter stiftelsen.

Der vil blive serveret lidt spiseligt og på bordene står drikkevarer fremme.

Ansager Byudvikling

vist 821 gange