Vinden havde lagt sig til glæde for de ca. 100, der var mødt op for at opleve en anderledes lørdag aften i Tambours Have.
Langs stier, flydende i søerne og hængende fra træerne var der levende lys. På den store plæne underholdt Varde Sangforening et tæppeklædt publikum med fællessange og numre fra deres repertoire.
I bålhytten blev der bagt snobrød, og rundt om i haven hørtes af og til børnesang. Det var børn fra Skovlund Friskole, der således bidrog til stemningen.
Med den japanske have som kulisse, blev der fortalt historier, sælsomme historier. Omsluttet af mørket og med en levende fortæller, var det en god og intim oplevelse.
Lysfesten i sensommeren er blevet en tradition i Tambours Have, og også i år lykkedes det at skabe en fin stemning.
Udvalgte nyheder
- Den 25. kl. 11.23Vennekredsen takker for støtte til julemarked
Rekordoverskud på 15.000 kr. til glæde for beboerne