Dansk Flugtskydnings Forbund afholder DM i Jagtskydning for hold, på Ansager flugtskydningsbane søndag den 13. august 2023.
Der er 40 hold tilmeldt og et hold består af fire skytter som skal skyde til 2x40 lerduer. Der skyder om medaljer i forskellige rækker: Dame, Junior, Senior, Oldboy og Veteran.
Forud for DM skydningen er der lavet ekstra træningsmuligheder, fredag d.11/8 kl. 18-22 og lørdag den 12/8 kl. 10-20, for at de tilmeldte hold kan komme ud og træne på banen i Ansager.
Flere lokale hold deltager i Mesterskabet søndag, og gæster er meget velkomne, hvis i skulle have lyst til at overvære begivenheden.
Adressen er: Sønderbro 39b, 6823 Ansager
Ansager Jagtforening
Jagtskydning er en speciel dansk form for flugtskydning.
I jagtskydning skydes til lerduer som kastes fra 4 standpladser og i 4 retninger.
På hver standplads skydes enten bagduer, som starter 10 meter foran skytten og flyver væk i en lige linje, sideduer fra henholdsvis højre og venstre, som passerer skytten på 25 meters afstand eller spidsduer, som kastes mod, og passerer 8 meter over hovedet på skytten.
En serie i jagtskydning kan bestå af enten 24 duer, hvor der skydes 6 duer fra hver af de 4 standpladser eller som til DM: 40 duer, hvor der skydes 10 duer fra hver standplads. Duerne kastes både som enkeltduer eller to duer samtidig (double)
Udvalgte nyheder
Den 8. kl. 11.00Familiebasar i Ansager åbner dørene
Tombola, konkurrencer og madboder fredag 20. marts på Torvet 5, 6823 Ansager
Den 9. kl. 11.31Glemt sandlandskab ved Ansager fundet på auktion
Et hedemaleri fra 1889 fundet tilfældigt hos Bruun Rasmussen åbner fortællingen om sandflugten, hedesagen og et landskab, der siden forsvandt under plantage


