mandag 24 feb. 2025 - Ansager
Se her, det er vildt!
Ansager og Omegns Jagtforening kan endelig offentliggøre indvielsen af Sportingbanen

Lørdag d. 1. marts 2025 kl. 11:00. Vi er stolte af at kunne invitere alle til den officielle åbning af vores nye sportingbane!

Borgmester Mads Sørensen fra Varde Kommune vil deltage i denne festlige begivenhed.

Vi har ventet længe på denne dag, og vi glæder os til at fejre det sammen med jer! Sportingbanen vil give os mange gode timer sammen og styrke vores fællesskab omkring jagt og skydning.

Kom og oplev vores topmoderne sportingbane med 12 maskiner og et overdækket støjhus.

Baggrund for projektet:

Allerede i januar 2023 lykkedes det Ansager & Omegns Jagtforening at sikre 383.482 kroner i støtte fra Miljøstyrelsen til opførelsen af den nye sportingbane. Med en samlet investering på 800.000 kroner har vi skabt en unik facilitet for både vores medlemmer og gæster.

Den 7. oktober 2023 blev de første spadestik taget til banen, og siden har vi arbejdet hårdt på at få alt på plads. Nu er vi endelig i mål og klar til at tage banen i brug!

Sportingbanen er en eftertragtet attraktion, hvor skytter kan træne skud på både jordgående vildt som harer og flyvende fasaner i form af lerduer. Dette er en fantastisk mulighed for at dygtiggøre sig som jæger og flugtskytte.

Vi ses på Ansager Skydebane!

ALLE er velkomne!

vist 1123 gange  
Annonce

Udvalgte nyheder

marts