
Jeg går rundt om Kvie Sø flere gange om ugen. Det er en fryd at mærke hele årets afveksling i en natur, hvor træer får lov at knække eller vælte og blive liggende at give udviklingsmuligheder for både flora og fauna. Kun undtaget tilfælde, hvor fremkommelighed på stierne begrænses.
Efter ikke at have været ved søen en uge kom jeg tirsdag i sidste uge til et sted, hvor træer var blevet fældet og væltet af store maskiner. De største træer var blevet slæbt ud til en nærliggende mark til senere flishugning. Det er grimt og helt uden gefühl, og hvad skal det bruges til? Fra marken kan man nu se ind til søen og fra søen ud til marken. Er det meningen, at nogen skal have let adgang til fiskeri eller andejagt, eller hvad går det ud på? Hvem ejer træerne og jorden, og hvad må man overhovedet gøre med en fredet sø?
Erik Jessen
Udvalgte nyheder
Den 19. kl. 10.18Ny ejer søges til kanoudlejning
Veletableret sommerforretning ved å sælges efter over 10 år
Den 21. kl. 08.23Hvem husker fundene i Åparken i Ansager?
Ansager Lokalhistoriske Arkiv søger minder, oplysninger og måske billeder fra de opsigtsvækkende fund af grav og brønd i slutningen af 1970’erne.

