søndag 21 aug 2022 - Ansager
Nu skal der produceres brætspil i Skovlund-Ansager
Anbefaling fra spiller: Som arrangør af ridelejre har jeg oplevet deltagerne have stor glæde af spillet – et spil som får smilet frem på folk, men hvor det samtidig er fagligt og meget givende. Jeg kan varmt anbefale Master of Nutrition til alle hestefolk, siger Stine Holmgaard Bruun - aut. fysioterapeut og hestefysioterapeut
Anbefaling fra spiller: Som arrangør af ridelejre har jeg oplevet deltagerne have stor glæde af spillet – et spil som får smilet frem på folk, men hvor det samtidig er fagligt og meget givende. Jeg kan varmt anbefale Master of Nutrition til alle hestefolk, siger Stine Holmgaard Bruun - aut. fysioterapeut og hestefysioterapeut Foto: PR
EU støtter udvikling og produktion af hestespillet "Master of Nutrition" med 100.000 kr.

NENUC og Hesteagronom Martha Herold Voss er tæt på at kunne trykke på produktions­knappen. Om alt går vel, skal der de kommende år udvikles og produceres brætspil her på egnen.

- Vi er ikke helt i mål med lokalerne endnu. Først skulle vi have spillet i produktion og se om det holder visionen, så nu er vi ved det første trin på stigen!, fortæller Martha.

- Det har været en lang proces. Fire år har det taget at udvikle spillet, og siden de fine tilbagemeldinger på Hest og Rytter i marts, er der arbejdet hårdt på at opstille forretningsmodellen og rejse penge til at sætte spillet i produktion. Det koster cirka 200.000 kr., og takket være LAG-midlerne fra EU mangler vi nu kun 50.000 kr. Disse håber vi at hente via crowdfunding på platformen Booomerang, så støtterne er sikre på at få pengene retur, hvis vi mod forventning ikke når i mål med projektet. Vi håber, at mange vil gå ind og støtte projektet. Det kan gøres på forskellig måde, se her: booomerang.dk

Verdens første

Spillet er en blanding af paratviden og strategi og der findes ikke et tilsvarende spil i Verden. Det har været fire år undervejs fra de første streger og noter på bølgepap med bondegårdsheste som brikker til en færdig prototype med eget design og heste skåret i birkefinér og foderbrikker i fine gammeldags fodersække med tryk. Med prototypen er der udformet en forretningsplan med det mål, at der over en årerække skal udkomme nye spiludvidelser med nye heste og nye dilemmaer, samt en vision om at nå det europæiske marked inden for fem år.

Pressemeddelelse fra Martha Voss, Menuc
Østergade 23, Ansager

vist 744 gange