
Varde Kommune har mandag i denne uge opsat ni skilte forskellige steder rundt om Kvie Sø med teksten:
Badning frarådes
"Der er målt høje værdier af tarmbakterierne: Escherichia coli (E. coli) og Intestinale enterokokker i Kvie Sø. Det er indikatorbakterier på fækal forurening, da disse bakterier naturligt findes i stort antal i tarmen hos mennesker, dyr og fugle i Kvie Sø. Varde Kommune fraråder, efter samråd med styrelsen for patientsikkerhed, badning indtil videre. Varde Kommune arbejder på at finde årsagen til forureningen."
Claus Gaarde, næstformand i Grundejerforeningen Kvie Sø, havde i går denne kommentar:
- Der må være sket en fejl i målingen fra Eurofinns. Ellers er der tale om sabotage.
Ecoli den 24/6 viste 61 - den 1/7 viste den 5700
Enterokokker viste den 24/6 15 - den 1/7 viste den 1100
Ph værdien viste den 24/6 8,7 - den 1/7 viste den 6,8.
- Så meget kan det ikke forskyde sig på en uge.
- Jeg har skrevet til udvalgsformanden på området i Varde kommune at de skal lave en prøvemåling igen.
Claus Gaarde følger op her til morgen:
- Jeg har fået mail på min henvendelse i går til kommunen. De har taget nye prøver i går og yderligere vil de gøre det i dag. Håber og be'r til at de viser, at de vilde udsving, som jeg beskrev i går, var og er en fejl.
Karsten Madsen
Udvalgte nyheder
Den 2. kl. 15.25Ansager fandt julemanden endnu engang
Julemanden og hans julekone spredte glæde ved møllen og på byens juletræsplads
Den 4. kl. 21.50Familieadventsfest i Missionshuset Ansager
Hyggelig aften med risengrød, sang, tale og pausebanko for hele familien

