Danmarks nationalsommerfugl yngler i Søparken

Jeg har lige været forbi Søparken i dag, og med stor glæde konstateret, at larver af Nældens takvinge trives i bedste velgående på en lille gruppe nælder ved enden af parken ind mod byen.
Jeg har lige været forbi Søparken i dag, og med stor glæde konstateret, at larver af Nældens takvinge trives i bedste velgående på en lille gruppe nælder ved enden af parken ind mod byen. Foto: Hugo Nissen
I Søparken vrimler det lige nu med larverne af Nældens takvinge, som mange haveejere kender

Den voksne sommerfugl besøger gerne havens nektargivende blomster, ikke mindst sommerfuglebuskens blomster er den glad for. Dens larver lever selskabeligt på brændenælde, i lighed med artens andre nære slægtninge, Admiral, Dagpåfugleøje og Nældesommerfugl, som også ofte ses på havens blomster.

Når man vil nyde synet af de flotte sommerfugle, er det derfor vigtigt at bevare deres værtsplanter. Det gælder ikke mindst brændenælden, som mange har et noget anstrengt forhold til. Men brændenælder er altså vigtige for rigtig mange insektarter, heriblandt altså nogle af de flotteste dagsommerfugle vi har i Danmark, og uden nælder, ingen sommerfugle på din sommerfuglebusk.

Vil du gerne se larverne, så findes de i lysningen i den vestlige ende, men træd varsomt... der er masser af larver, nok et sted mellem 300-500.

Selvom de kan se drabelige ud på billederne her med deres børster og torne, så er de altså ikke hverken giftige eller farlige. Skulle man uforvarende komme til at røre dem, sker der altså ikke noget. Men lad dem i fred, nøjes med at kigge på dem og fotografere dem.

Nældens takvinge blev kåret til Danmarks nationalsommerfugl i 1991.

Go' fornøjelse

Hugo Nissen (NaturNissen)

Kontakt:

Hugo Nissen Østre Alle 3, 6823 Ansager - www.naturnissen.com

Se mine video'er på: www.youtube.com

vist 28644 gange  

Udvalgte nyheder

tirsdag 4. aug. 2026 - Ansager
To pladser er besat, men børn og unge fra 5 til 18 år kan allerede nu tilmelde sig.
mandag 3. aug. 2026 - Ansager
Tolv torsdage byder på sange, salmer og samvær for babyer og voksne i Ansager og Skovlund.
torsdag 30. jul. 2026 - Kragelund
Se, hvordan store planteædere former naturen på en guidet tur 1. september 2026.