Fejringen skete meget passende mellem de 2 byer for enden af Tyndkærvej. Tilbage i 2015 afleverede Niels Hagting 320 underskrifter, med ønske om cykelsti, til Udvalgsformand Preben Friis Hauge, netop på dette sted.
Preben Friis Hauge indledte dagens indvielse med en tale, hvor han blandt andet takkede lodsejerne for velviljen og rettede en stor tak til alle samarbejdspartnere.
Borgmester Erik Buhl fortalte om de 19 skolebørn, der manglede cykelstien allerede sidst i 80érne. Som skolebestyrelsesmedlem sendte han allerede dengang et hjerteskærende brev og søgte Ølgod Kommunen om etablering af cykelstien. ”Nu indvier vi den i dag.”
Kitty Gamkinn talte på vegne af styregruppen, Ølgod Udviklingsråd og Skovlund/Ansager Udviklingsråd. Og takkede i den forbindelse for det store engagement. ”Her i området er vi gode til at skabe noget sammen, både på højt og lavt plan.”
Niels Haahr var sidste taler i rækken og tilkendegav, at han var dyb imponeret over fremmødet. Det viser at den nordøstlige ende af Varde Kommune står sammen, når så mange er samlet om festligheden.
Båndet klippes
Herefter var der formel indvielse med klip af bånd, der var bundet op på flagstængerne, på hver sin side af cykelstien. Erik Buhl og Preben Friis Hauge blev godt hjulpet af Niels Hagting, der i sin tid havde afleveret de mange underskrifter.
Flere motionister var stod allerede klar til at tage cykelstien i brug.
Til sidst bød Krusbjerg Borgerforening på kaffe og varm cacao. MUMS sponserede kage og Varde Kommune bød på Øl og Vand. Vognmand John Christensen havde kørt studentervognene frem, så man kunne nyde forfriskningerne i tørvejr.
Den glade begivenhed sluttede med, at Agnes Sommer vandt en lodtrækning om et gavekort på 5.000 kroner til Fri Bikeshop i Ølgod. Gavekortet var sponseret af butikken selv, Skovlund Idrætsforening, MUMS kager, Vognmand John Christensen, Din Købmand i Skovlund og Udviklingsrådene i Ølgod og Skovlund/Ansager.
På vegne af styregruppen og Varde Kommune
Kitty Gamkinn
Udvalgte nyheder
- Den 24. kl. 09.32Konfirmandforberedelse starter nu
Konfirmandundervisning i Ansager og Skovlund kirker – tilmelding og praktiske oplysninger
- Den 20. kl. 10.39Højskolesang i Sognehuset: Tradition og Fællesskab
Vi starter højskolesang i Sognehuset torsdag den 5. september kl. 14:00.