Varde Kommune og Udviklingsrådene inviterer i samarbejde med Fundraiseren frivillige i Varde Kommune til en formiddag med fokus på fundraising.
Rasmus Munch fra Fundraiseren vil guide jer gennem formiddagen og klæde jer på til at kunne søge eksterne midler til jeres projekter. Formiddagen har bl.a. fokus på:
- Generel introduktion til fundraising
- Hvad er et støtteværdigt projekt, og hvad er en god ansøgning?
- Introduktion til online-værktøjet Fonde.dk
- Q&A: Stil spørgsmål til dit konkrete projekt
Som frivillig i Varde Kommune har du gratis adgang til Fonde.dk, der er et onlineværktøj til fundraising. Inden kurset kan I oprette en gratis profil ved at rette henvendelse til Mathias Knudsen på mbjk@varde.dk. Kurset er for alle, som ønsker at styrke kompetencerne i fundraising. Kurset er gratis, men kræver tilmelding til Mathias Knudsen på mbjk@varde.dk.
S.U. senest onsdag d. 11. september. Der vil være et udeblivelsesgebyr på 500 kr.
Dato: Lørdag d. 14. september
Tid: Kl. 10 - 14
Sted: Rådhuset, Bytoften 2, 6800 Varde
Venlig hilsen
Skovlund-Ansager Udviklingsråd
Udvalgte nyheder
- Den 14. kl. 18.17Broen over Ansager Å ved Stemmeværkspladsen lukket
Midlertidig lukning påvirker adgang