Johannes Kjærgaard fandt under udgravning til soklen på stuehuset på Lindegade to store potteskår. "Hvor gamle er de?", spørger han.
Ansager Lokalhistoriske Arkiv har set på potteskårene, som er sorte og uden glasur men med spor efter glitning, hvilket er typisk for en jydepotte.
Jydepotter med den karakteristiske sorte farve blev ikke alene brugt men også fremstillet i stor stil omkring Ansager fra sidst i 1800 tallet og til ca. 1900. Så mon ikke potteskårene også stammer fra denne periode.
Her på egnen er det ikke usædvanligt at finde mindre stykker af jydepotter, når man graver i haven.
Det kunne være interessant at benytte anledningen til at kortlægge, hvor udbredt disse potteskår er i og omkring Ansager. Har du fundet sorte potteskår, så send gerne en mail til Ansager Lokalhistoriske Arkiv og angiv, hvor fundet er gjort.
Arkivets mail er: mail@ansager-arkiv.dk
Jydepotter er gryder og køkkengrej, fremstillet i ler og brændt på en særlig iltfattig måde, hvorved de får den sorte farve. Lyngtørv er særlig egnet til denne brænding.
Jydepotterne var meget populære, da de var billige og ikke indeholdt bly, som alt andet glaseret keramik gjorde.
Fra Varde og nordpå var der godt ler og masser af lyng til brændingen. Også omkring Ansager var der gang i jydepotteproduktionen fra sidst i 1800 tallet og indtil jernkomfuret tog over omkring år 1900.
Det var kvinderne, der fremstillede potterne i hånden på et bræt i skødet hvor potterne blev trukket og banket ud af en sammenhængende klump ler.
Potterne blev eksporteret og det i store mængder. I 1802 blev der udskibet 900.000 jydepotter fra Hjerting foruden alle dem, der blev solgt på markeder.
En erfaren pottekone med hjælp fra en pige kunne fremstille omkring 4000 potter på en vinter. Om sommeren blev potterne brændt på heden og derefter solgt på markedet. Indtægten fra potteproduktionen var særdeles vigtigt for gårdens økonomi.
