Ansager Hotel ApS meddeler, at alle detaljer vedrørende salget af Ansager Hotel og Hytteby nu er på plads, og at handelen, der blev aftalt i december 2020, dermed er endelig afsluttet.
Per 15. marts overtager selskabet IP Invest, Ansager ejerskabet og driften af hotellet og hyttebyen. Bag selskabet står erhvervsfolkene Peter Breum og Iver Larsen.
Ansager Hotel ApS har, ligesom al anden hotel- & restaurationsvirksomhed, været hårdt ramt af det seneste års Corona restriktioner, og siden den tidligere forpagter af samme grund opsagde aftalen, har hotellets restaurant, festlokaler og øvrige aktiviteter i et stort omfang været nedlukket. Det er derfor med stor glæde, at vi kan meddele, at byens hotel med det nye ejerskab og samfundets snarlige genåbning, igen er sikret en fremtid som et åbent og levende hotel, udtaler bestyrelsesformand Ole Nielsen, Ansager Hotel ApS.
Peter Breum og Iver Larsen glæder sig tilsvarende til, i nær fremtid at kunne præsentere en detaljeret plan for hotellets driftsmæssige opstart.
Vi ser rigtig meget frem til at videreføre byens hotel og til, i takt med at corona restriktionerne ophæves, at kunne genåbne hotellet. Vi er i gang med opbygge den serviceorganisation, der skal forestå hotellets daglige drift, og vil fra overtagelsen den 15. marts udnytte den resterende coronanedlukningsperiode til at renovere og at klargøre hotellet, udtaler de to nye ejere og tilføjer - vi glæder os til at fortælle mere, når det hele er på plads, og hotellet er selvfølgelig i mellemtiden åben for booking af fester og værelsesudlejning.
Ansager, den 26. februar 2021
Udvalgte nyheder
- Den 5. kl. 20.00Møde med Søren Le Schmidt
Oplev en aften med modeikonet og skaberen af unikke universer
- Den 2. kl. 20.30Kick-off møde: NENUC Hestekonference 2025
Husk kick-off mødet om hestekonferencen i februar 2025!