Skolens ældste elever fik en lektion i dødsmetal, lyrik, headbanging, håndtegn og attitude. Allerede inden koncerten var der skabt en vis forventning, da der blev udleveret ørepropper til alle koncertgæsterne.
Temaet trivsel var i koncerten et overordnet tema og der blev undervejs i koncerten draget paralleller til Michael Strunge og bandets egen oplevelse af som unge at stå udenfor fællesskabet.
Koncerten var af skolen arrangeret i samarbejde med “Levende musik i skolen” - som udformer koncerter og undervisningsforløb. Vi afvikler på skolen mindre koncerter for alle skolens elever, dette i samarbejde med Musik & Kreativitet.
Vh. Jens Skouboe
Om APHYXION:
APHYXION er heftig og melodisk dødsmetal udført af 5 unge musikere - alle kun ca. 20 år gamle. Bandet startede i 2007, og har siden overtaget den danske metalscene med et utroligt CV der bl.a. omfatter nominering til bedste liveband ved Danish Metal Awards, 2. plads ved Royal Metal Grand Prix, samt koncerter på Copenhell og Wacken Open Air (verdens største metalfestival) som det yngste band nogensinde.
I 2012 turnerede bandet Europa tyndt som 17-18 årige, og har i dag langt over 100 energiske og koncerter bag sig. Bandet har netop udgivet deres meget anmelderroste debutalbum, Earth Entangled.
Udvalgte nyheder
- Den 9. kl. 21.19Musik i Baggården 2024
Live musik, mad og hygge på Caféen i Ansager den 16.-17. august 2024.