Søndag den 23. Juni 2024 afholdt vi traditionen tro Skt. Hans arrangement i Søparken. Vejrguderne var i år med os og tak til de af jer, der mødte op og fejrede Skt. Hans sammen med os. Vi havde i år Per Thisted som båltaler - tak for talen Per og tak til Chris for at levere strøm og Helge for at levere lyd.
Tak til Allans Diner for at sponsorere snobrødsdej.
Det hele bliver meget nemmere, når Henry Bertelsen sørger for alt vedrørende bål og brænde og Lars slår græsset - også stort tak til jer :-)
I år fik vi uventet besøg af en tysk familie, som var på ferie i et sommerhus ved kvie sø og heldigvis kunne Anita, som stod i vores medlemsbod, på tysk forklare alt om Ansager Skoles Venner og vores Skt. Hans arrangement. I øvrigt fik vi ca. 43 nye medlemmer til Ansager Skoles Venner, så nu runder vi snart 700 medlemmer. Hvis du endnu ikke er medlem, så send endelig en mail til ansagerskolesvenner@hotmail.com, det er gratis at være medlem, vi kontakter dig ikke med reklamer m.m., dit medlemskab er udelukkende støtte til skolen og foreningens arbejde.
Nu vil vi nyde sommerferien og derefter ser vi frem til vores julemarked på Ansager Skole søndag den 24.november 2024 - sæt allerede nu kryds i kalenderen.
Med ønsket om en god sommer til jer alle.
Ansager Skoles Venner
Udvalgte nyheder
- Den 9. kl. 20.37Velkommen til Ditte Maries keramikværksted på landet
Slip fantasien løs i hyggelige omgivelser