mandag 27 apr 2020 - Ansager
Svar: Ja, der er forskel på Varde og Nørre Nebel
Læserbrev af Lars Teglgaard (V) og Julie Gottschalk (DF)

Vi mener, at det er et rigtig godt projekt, Form og Fritid Nørre Nebel har stablet på benene. Der er ingen tvivl om, at der er lagt meget arbejde i det, for at det kan rumme deres behov. Men når det er sagt, så er det korte svar, at JA der er forskel på Nørre Nebel og Varde.

FFNN er en selvejende institution, og Varde Fritidscenter er ikke en selvejende institution. Det vil sige, at der er stor forskel på den risiko, som kommunen løber, når der skal gives et kommunegaranteret lån.

Privatøkonomisk lever man efter, at inden man kan lave et nyt projekt, må man betale det gamle ud. Vi mener, at økonomien i FFNN bliver meget stram de næste to-tre år, og som forvaltningen skriver, skal der ikke meget til, før projektet skrider. Når dette er sagt, er det også vigtigt at påpege, at vi behandler hvert punkt for sig.

Det er også vigtigt at sige, at vi ønsker at stille alle de selvejende haller ens, og derfor skal der laves nogle generelle retningslinjer til, når der skal gives lån til anlægsprojekter, og det havde vi gerne set inden behandlingen. Det skal ikke være en opgave for forvaltningen at holde øje med de selvejende hallers økonomi, på baggrund af lån som vi yder uden nogen form for garanti.

Læserbrevet som der svares på: Er der forskel på Nørre Nebel og Varde?

vist 405 gange