søndag 5 maj 2013 - Ansager
Sport: Ansager Bokseklub har bokser med på U17-landsholdet.
Ansager Bokseklubs unge talent Sean Larsen
Ansager Bokseklubs unge talent Sean Larsen
Landskampen afholdes 18. maj i Gilleleje og modstanderen er Sverige.

Ansager Bokseklubs unge stortalent Sean Larsen er udtaget til at bokse på landsholdet for U17-boksere.

Landskampen foregår d. 18. maj i Gilleleje og modstanderen er Sverige.

Kampen har stor betydning for Sean, idet han ikke bare kæmper om sejren, men også om deltagelse ved VM for U17 i Ukraine i august måned.

Familie og klubkammerater tager selvfølgelig turen over for at bakke Sean op.

Ansager Bokseklub er naturligvis både stolte og beærede over udtagelsen, som blev overbragt formand og træner Ole Thisted umiddelbart efter, at Sean havde vundet guld ved DM for U17 i 75 kg-klassen.

Her blev han desuden kåret som det største talent blandt U15/U17-boksere.

D. 7. maj er det præcis 10 år siden Ansager Bokseklub blev stiftet. Jubilæet markeres senere på året i for bindelse med stort jubilæumsstævne i Skovlund-Ansager-hallen.

vist 639 gange