At det var turneringens første hjemmekamp, bar spillet tydelig præg af i 1. halvleg. En halvleg hvor forsvaret på de fleste punkter var på plads, der skulle blot justeres lidt på deres hurtige fodskiftestærke højre back.
Det var derimod angreb som i halvlegens første 20 min. stressede alt for meget og det resulterede da også i, at vi kom bagud 4-9. Typisk når man stresser, bliver det for nemt for modstanderne at læse spillet frem til de frie positioner, hermed fejl til følge.
Vi havde egentligt aftalt ikke at spille for meget 4-2 spil, da dette spil ville flytte for lidt på modstandernes fysiske 4-backkæde, men derimod et spil med mange overgange, for derved at få flytte langt mere rundt på deres forsvar. På grund af deres relativt massive føring, var vi pint til ændring. Vi begik derfor 4-2 spil med 2 streger. Således blev vores backs, vurderings spiller med mulighed for, skud, indspil eller udspil til fløje. Dette spil gav halvlegsstillingen 10-10.
Vi talte i halvlegen om det stressede spil og fik justeret til her og det gav en helt anderledes ro og kontrol over spillet i 2. halvleg. Det blev hurtigt klart at kunne forsvaret holde deres store skytter og stregspiller, var det en kamp pigerne kunne vinde.
Med mere ro på spillet i angreb, spillede pigerne sig til gode scorings muligheder, på en dag hvor vores højre angrebsside i perioder spillede rigtigt stort, Kelsi Svane og Mathilde Strebel. Sammen med Rikke Dahl Nielsen og Mette Hjort Knudsen scorede disse 4 spillere 20 mål.
Rikke spillede igen stort i begge ender og med hendes til stadighed mere og mere bevægelige stregspil, altid til evig uro for modstandernes forsvar. Havde det ikke været for en enkelt afbrænder på et vigtigt tidspunkt, havde det givet 12 med dobbelt pil op. På samme måde skal vores playmaker Mette også nævnes. Hende, der med sin sublime spilforståelse, er med til give holdkammeraterne friheden til scoring og som i al ubeskedenhed selv nettede 5 for holdet.
Få er nævnt her, men mange har ære af sejren som i særdeleshed kommer af sammenhold – viljen til at arbejde for andre.
Som træner, kan der blot siges en ting – sejren kunne og burde have været større, hvis alle parameter havde været tændt. Jeg er overbevist om, at når premierenerverne har lagt sig kommer det til at ske.
Målscorer
Mathilde Strebel 6
Kelsi Svane 5
Mette Hjort Knudsen 5
Rikke Dahl Nielsen 4
Amalie Schultz 1
Angelica Jørgensen 1
Sarah Buhl 1
Mathilde Brosbøl 1
Cheftræner, Jens Ole Mathiesen
Udvalgte nyheder
- Den 30. kl. 12.30Indkaldelse til Generalforsamling i SA HK
Det er med en blanding af taknemmelighed og ærgrelse, at SA HK indkalder til årets generalforsamling
- Den 18. kl. 20.18SAHK klar til Santander Cup udfordring
2.divisionsholdet møder topholdet Stjernen trods skadesudfordringer