Fredag den 20. september åbnes dørene på den gamle Mølle, Starupvej i Ansager til eksklusiv whiskysmagning. Bag arrangementet står Smagsgalleriet, Allan's Dinér og Ølgod og Omegns Whiskylaug.
Velkomst
Kl. 17:30 bydes du velkommen med whisky-velkomstdrink og tapas - naturligvis til tonerne af sækkepibemusik.
Om Macallan
Account Manager Morten Bahne fra Edrington Group fortæller om de seks grundpiller, som for Macallan spiller en væsentlig rolle for at fremstille verdens bedste whisky:
- Easter Elchies House
- Egetræsfadenes betydning
- De små destillationsapparater
- Naturlig farve
- The Finest Cut
- Ånden over Macallan
Edrington Group ejer whisky destillerierne The Glenrothes, Famous Grouse, Highland Park og Macallan og er samtidig distributør af, blandt meget andet, whisky fra Laphroaig, Bowmore, Auchentoshan, Hibiki og Jim Beam. Morten har arbejdet for Edrington Group i 11 år og i alt 19 år i spiritusbranchen.
Whiskysmagning
Morten tager dig kyndigt med gennem smagningen på hele 8 fantastiske whiskyer fra Macallan.
Buffet og irsk folkemusik
Efter smagningen er der lækker og ekslusiv buffet v/Allan's Dinér.
Skøn irsk folkemusik leveret af Cuchulain Band. En duo, som består af brødrene Ole og Troels Smith.
Pris
600 kr./prs.
Tilmelding
Tilmelding, som er bindende, skal ske v/Inge Thisted, Smagsgalleriet på tlf. 75297060 eller personligt i butikken, Torvet 3 i Ansager. Der er 68 billetter.
Betaling ved tilmelding eller ved ankomst til arrangementet.
Vi glæder os voldsomt til at se dig.
Smagsgalleriet
Allan's Dinér
Ølgod og Omegns Whiskylaug
Om Mcallan
Macallan Destilleriet blev i 2017 ombygget for hele 1,2 milliarder kr. og står i dag som et af de mest moderne og unikke destillerier i Skotland. Macallan er et skotsk speyside destilleri som åbnede i 1824 og har siden 1980’erne været et af de mest kendte whisky destillerier i verden.
I dag står de for næsten 10% af det globale whisky marked. Macallan whisky er en let tilgængelig whisky med de søde og let røgede karakterer. Macallan destilleriet leverer whisky af den højeste kvalitet samtidig med at den er tilgængelig for begyndere såvel som garvede whisky-nydere.
Udvalgte nyheder
- Den 23. kl. 20.41Smagen af Piemonte i Ansager
Smagsgalleriet inviterer til vinsmagning den 15. juni, hvor Peter Thomsen præsenterer syv vine fra sin vingård Ca’Barun i Piemonte.