- Projektet er realiseret efter et kæmpe frivilligt arbejde, pointerer borgmester Erik Buhl i sin tale ved indvielsen og betegner de skabte rammer som en perle for området.
- Idéen til riffelbanen opstod for ni år siden, forklarer Torben Svingholm fra Ansager Jagtforening, der har været tovholder på projektet lige siden.
Siden er den spæde idé vokset og endt med at omfatte skyttehus, bane og et kæmpe voldanlæg. Nu er det flotte anlæg med færdigt og kan tages i brug.
- Skyttehuset er på 225m2 og har 8 skydepladser, som kan skyde på en 50 eller 100m bane. 250.000m3 jord er der brugt til sikkerhedsvoldene, som omgiver banen. Voldene fungerer også som støjdæmpning. Fra februar til september skydes der en enkelt dag om ugen på banen. Derudover kan firmaer leje banen til lukkede arrangementer, fortsætter Torben Svingholm, der også har en opfordring:
- Kom og se området og den nyanlagte sø bag voldene. Tag hunden med og gå en tur. Alle er velkomne.
Karsten Madsen
Udvalgte nyheder
- Den 20. kl. 10.00Celtic Horizon Band vender tilbage til Ansager
Skotsk og keltisk musik i verdensklasse – oplev en uforglemmelig aften på Ansager Hotel d. 20. marts 2025. - Den 19. kl. 09.46December i Ansager Kirke:
Gudstjenester og arrangementer