Vi træner motorik og teknik gennem leg og spil. Vi træner selvfølgelig med ketcher og bold, men bruger bl.a. også alm. bolde, hulahopringe, ærteposer og balloner.
Forældre er med på banen til f.eks. at kaste bolde. Træningen er tilrettelagt så børn er sikret bevægelse, sjov og masser af succesoplevelser. Ketsjere er gjort kortere og nettet er sat ned, så det passer til børnene.
MiniTon er for årgang 2014 til og med 3. klasse. Du skal have en voksen (mor, far, bedstemor, onkel eller…) med i hallen hver gang. Den voksne behøver ikke have forstand på badminton, men derimod være klar på at få en rigtig god time med barnet.
Træner er Susanne Kristensen, der har været Miniton træner i mange år med stor succes.
Kom og prøv miniton:
- Ansager Stadion til byfesten lørdag d. 18. maj mellem kl. 10 og 13.
- Prøv en MiniTon træning i Skovlund Ansager hallen. Her starter træningen kl. 10 lørdag den 25. maj og varer en time.
- Onsdag d. 22. maj er alle børn og voksne velkomne i hallen mellem 16.30 og 17.30, hvor der vil blive sat gang i forskellige badminton aktiviteter.
Ketsjere og bolde findes i hallen.
Sæsonen for MiniTon starter efter sommerferien lørdag den 24. august 2019.
Badmintonklubben
Udvalgte nyheder
Den 12. kl. 16.00Kom og dans i Skovlund
Gratis familiedans med Dance Company Twenty for skolebørn og deres familier
Den 13. kl. 20.16Præmielotteriet stopper efter 17 år
Reglerne er blevet for komplekse for FDF Ansagers lotteri
Den 2. kl. 10.31Indoor cycling for alle ben
Motion og godt humør i SA Hallen
