søndag 7 apr 2019 - Ansager Kirke
Begivenheden har fundet sted
Ansager: Lægmandsgudstjeneste
Med Vivian Gosch og børnekoret

En gang imellem kan det ske, at der er brug for en ”vikar” for vikaren.

Vores fungerende sognepræst Tom Ahlmann har fridag søndag d. 7. april, og vi har derfor valgt at holde lægmandsgudstjeneste kl. 10.30 i Ansager Kirke. Vores nye børnekor vil deltage med små solonumre, og man vil også kunne opleve Malthe Kristensen ledsage orglet med sit fine violinspil.

Vores lille børnekor fra 2. årgang har under korleder Cecilie Hansens ledelse øvet hver mandag hele vinteren. De er blevet rigtig dygtige, og de glæder sig til både at synge selv og sammen med os alle i vores velklingende kirkerum.

Formanden for menighedsrådet læser bibeltekster for børn og voksne knyttet til Mariæ bebudelsesdag, og kirkesanger Ruth Kristensen og organist Bente Andreasen leder os sikkert gennem vores dejlige kendte salmer.

Vi slutter af med en kop kaffe og et glas juice i våbenhuset.

Velkommen !

Venlig hilsen, Ansager Menighedsråd

vist 75 gange