Tirsdag den 22. august 2023 kørte bussen fra Ansager mod Sønderjylland. Vi stoppede første gang ved Stormflodssøjlen i Ballum Enge. Her fik vi rundstykker og blev introduceret til Digegreven Christian Lorenzen, som skulle være vores guide i området omkring Ballum.
Det var interessant at se stormflodssøjlen i Ballum Enge. Den er et mindesmærke over historiske oversvømmelser i området. På søjlen er der angivet flodemål for forskellige år, nemlig 1923, 1976, 1981, 1999 og 1634.
Det lille museum og de to bevandingsmøller vidnede om områdets rige historie.
Turens yngste deltager, Sally, nød turen og undersøgte alt det nye, den så.
Efter vores besøg i Ballum fortsatte vi vores rejse gennem Forballum. Her blev vi introduceret til historien om Christian Kold, en huslærer fra 1800-tallet, der skærpede den danske bevidsthed og blev kendt for sin unikke undervisningsstil.
Vores sult blev stillet med en lækker middag på Klægager, Danmarks smukkeste bondegård. Det var tydeligt, at både Ruth og Jannik Lorenzen brænder for at bevare gårdens historie og tilbyde autentiske oplevelser for deres gæster.
Her et kik ind i et af værelserne på gården. Et værelse, som man kan leje da gården driver et B&B.
Turen fortsatte til Rømø, hvor forfatteren Jørn H. Carl overtog som vores guide. Han tog os med på en rejse gennem øens rige maritime historie, fra hvalfangerne til de mange enker efter kaptajnerne.
Det var et specielt syn at se Hvalbenshegnet fra 1772 ved Juvre - et levn fra en tid, hvor træmangel tvang øboerne til at tænke kreativt.
Efter at have beundret de gamle sommerhytter ved Lakolk og besøgt Sct. Clemens kirke, fyldt med historier fra hvalfangernes tid og tråde til A.P. Møller-familien.
Nu var det tid til at tage hjem igen til Ansager igen, men vi skulle lige have en kop kaffe med kage til, inden vi var klar.
Vi var alle mætte af de mange indtryk, da vi igen satte os ind i bussen og kunne slappe af efter en god og oplevelsesrig tur.
Karsten Madsen
Udvalgte nyheder
- Den 21. kl. 21.05Menighedsrådsvalg i Ansager Sogn 2024
Valgte medlemmer og muligheder for afstemningsvalg
- Den 19. kl. 09.46December i Ansager Kirke:
Gudstjenester og arrangementer