lørdag 23 feb. 2019 - Ansager
Hvorfor holder vi Farmerbanko?
2. divisionsholdet brander Ansager
2. divisionsholdet brander Ansager Foto: Karsten Madsen
Eliteudvalget fortæller om deres arbejde med skaffe midler til divisionsholdet

Kære alle i Ansager og omegn.

Som nogle af jer sikkert har set omtalt andre steder holder Eliteudvalget kæmpe Farmerbanko i Skovlund-Ansager hallen lørdag den 2. marts kl 14.00 med en samlet gevinstsum på over 30.000 kr.

Og hvorfor så Farmerbanko. Jo vi er 3 personer, som sidder i Eliteudvalget for vores andendivisions kvinder i håndbold. Vi har lovet Ansager idrætsforening, at vi hvert år står inde for økonomien omkring 2. division.

Det er hårdt arbejde da der skal skaffes rigtig mange sponsorkroner og laves mange events (170.000 kr pr. sæson) men vi og trænere, holdledere samt spillerne får så meget igen fra håndbolden, at det er det hele værd.

Håndbolden brander også vores by, da det giver genlyd mange steder, at vi er i stand til at spille i landets tredje bedste håndboldrække.

Risposer

Det er for at skaffe penge, at vi sælger risposer til vores lille hjemmestævnekonkurrence. Pga. halstøtte må vi ikke må tage entre, som ellers ville være en nem måde at få lidt penge i kassen på.

Vi har nu eksisteret i godt et års tid som eliteudvalg, og vi har allerede nu høstet meget erfaring og mødt utrolig mange gavmilde og flinke sponsorer både her i Skovlund- og Ansagerområdet samt længere væk fra, og det er vi så taknemmelige for.

Det er vigtigt, at vi støtter holdet, da vi ellers ingen divisionshåndbold har og heller ingen farmerbanko.

Alle vores sponsorer er i øvrigt listet op i hallen på et kæmpe rollup, som står i indgangspartiet. Så derfor håber vi at se så mange af jer som muligt til vores bankospil og denne dag er det vores (Lokale håndbolddarlings) som servicerer jer.

På forhånd tak.

De bedste hilsener fra Eliteudvalget Pus, Margrethe og Jimmy

Se plakat for: Farmebanko

vist 445 gange