torsdag 24 jan. 2019 - Ansager
Håndbold: 2. division damer
Foto fra tidligere kamp
Foto fra tidligere kamp Foto: Karsten Madsen
Efter Silkeborg kampen skulle holdet igennem en hård tid med 4 kampe på 13 dage, så derfor har det været en smule stille med information fra vores kampe

Vi har her et lille sammendrag.

14/1 Team Esbjerg – SIF/Ansager 24-21

Når vi tænker tilbage på Silkeborg kampen og ser samlet på de 2 opgør, så er Ansagers spil et udtryk for top og bund niveau. Ikke ret mange ting lykkes vi med mod Esbjerg og det var ingen undskyldning at de havde forstærket sig med liga spillere. Esbjerg spillede ikke bedre end sidst vi mødte dem, vi ramte bare ikke dagen. Vi skulle egentligt ikke være lykkes med ret meget, før kampen var faldet ud til vores fordel. 3 brændte straffe, 23 tekniske fejl og dertil skal lægges at samspillet bare ikke fungerede på dagen, det blev alt for individuelt.

Kampens topscorer blev:

Kamilla Dahl Nielsen med 5
Holst, Sarah og Mette og Kelsi med hver 3

20/1 SIF/Ansager -Vejle HK 24-22

Det var tydeligt fra kampens start, at vores pigerne gerne ville slette det dårlige indtryk fra Esbjerg kampen. Der blev spillet mere direkte og med meget mere fart, således stillingen 12-6 efter tyve minutter. I de sidste 10 minutter af halvlegen kom Vejle lidt tilbage. Vi må retfærdigvis sige, at det var et betydelig bedre Vejle mandskab vi mødte her i anden runde, med mere tryk fra bagkæden, end det var tilfældet før jul. Det høje tryk og direkte spil i første halvleg skulle vise sig nødvendig i anden også, det blev således til en fortjent sejr til pigerne.

Kampens målscore:

Rikke Dahl og Mathilde Strebel hver med 5
Mette Hjort og Kelsi Svane 3 hver
Camilla Holst, Sarah Bul og Kamilla Dahl hver 2
Amalie Schultz og Karoline Holt hver 1

22/1 Landspokal Rækker Mølle – SIF/Ansager 30-29 efter forlænget spilletid

På vores plan, 2 division, betragtes landspokal som gode træningskampe, fordi forhåbningerne om at vinde pokalen er lig nul, når de professionelle hold træder ind i turneringen.

Rækker Mølle kampen skulle således også bruges som så, det vil sige lidt alternative opstillinger. Det blev hurtigt klart, at kampen blev spillet nærmest svinsk og over stregen af det tilladte, fordi dommerne ikke havde rutinen til at holde dette i arve. Det kom i høj grad til at skygge for alt den gode håndbold, der blev spillet fra begge sider. Det skal ikke lyde som klagesang, begge hold var beviste omkring det. Rækker Mølle er et rigtig godt mandskab, med boldfaste spillere på stort set alle pladser. Det de kan, er de ekstrem gode til og de bruger fysikken rigtig meget i deres spil.

Selv om vi starter lidt alternativt, halter vi kun et par bold bagud indtil pausen og selv om Rækker Mølle udbygger føringen til 4 hen midt i anden halvleg, var pigerne rolige og faste på at give igen. I takt med Rækker Mølle kom til at se mere og mere slidte ud henter pigerne lige så stille føringen ind igen, således kunne Camilla Holst bringe balance i regnskabet 40 sekunder før tid og det uafgjorte resultat holder kampen ud, til 24-24. Folk kæmpede forbilledligt i forsvaret og som kampen skred frem, spillede de med større og større tålmodighed i angrebet. Forsvarets præstation skal også ses i lyset af vores normal dygtige målmand ikke rammer dagen, 6 redninger på 41 skud, hvor Rækker Mølles målmand har, 22 redninger på 46 skud.

Omkampen gik ikke vores vej med en alvorlig skade på vores målmand måtte vi spille med en markspiller i mål i den halve tid af de 2 x 5 minutters omkamp.

Det fjerner ikke ved det faktum, at pigerne for alvor viste tænder på en hverdags aften kamp på udebane, for om noget har det tidligere været et stort problem.

Kampens målscore:

Camilla Holst 6
Mette Hjort Knudsen 5
Kamilla Dahl, Kelsi Svane og Sarah Buhl hver 3
Rikke Dahl, Amalie Schultz, Karoline Holt og Mathilde Strebel hver 2

Pigerne er godt på vej

Som jeg håber I kan begynde at se på resultaterne, er pigerne godt på vej. Vi er beviste om, vores bund niveau fortsat skal hæves. De har været igennem en hård periode med mange kampe på få dage uden mulighed for træning til at få rettet fejl, som vil opstå når så mange nye bliver sat sammen på et hold.

Vi har endnu en udekamp på søndag mod Odder inden et meget spændende opgør mod Rækker Mølle på hjemmebanen, søndag den 3. februar 12.30. Vi har revanche til gode efter det tætte nederlag i landspokalen.

Jens Ole

vist 522 gange