søndag 17 nov 2024 - Ansager
Grisebanko satte igen rekord
Den 16. grisebanko blev det hidtil bedste, hvad angår omsætning, overskud og deltagertal.

Det årlige bankospil med masser af kød på præmiebordet er blevet et rigtigt trækplaster, og de første deltagere ankom til Vestjysk Bank Hallerne i Ølgod allerede klokken 11.15, selvom dørene til ”spillehallen” først åbnede kl. 12.30. Da frivillige fra de tre håndboldklubber i Tistrup/Hodde, Skovlund/Ansager og Centrum/Ølgod havde fået borde og stole, salgsboder, kortvogne og pølsebod på plads, var der næsten kø for at komme ind. Strømmen af glade og købelystne gæster var så stor, at der måtte findes flere borde og stole frem.

Da spillet begyndte, var ikke mindre end 694 børn og voksne på plads. Det var 124 flere end sidste års rekord, og de sørgede for en omsætning på 81.000 kroner, som giver et rekordoverskud på 76.000 kroner til håndboldklubberne.

- De friske, unge håndboldspillere og deres forældre gjorde en flot indsats for at få dagen afviklet på bedste vis. De skal have en stor tak, og det samme skal ikke mindst de 17 grisebønder, som igen leverede alle gevinster. Uden grisebønder, ingen bankospil, siger Elin Klemmensen fra udvalget bag grisebanko.

Alle gevinster er sponsoreret af ”Svinebønderne”

Kim Heiselberg Nørhedevej 54 Lyne

Frank Madsen Skærbækvej 3 Ølgod

Vagn Kjær Bredhovej 8 Tistrup

Bjarne Nørtoft St. Hejbølvej 11 Ølgod

Erik W. Andersen Engholmvej 3 Tistrup

Bent Jensen Lille Hejbølvej 3 Ølgod

Simon Høj Kvongvej 511 Horne

Krarup Landbrug v/ Niels Thing

Mogens Andersen Krarupvej 19 Tistrup

Foersom Genetik ApS v/ Arne Damgaard og Anders Biltoft Lynggaardsvej 2 Tarm

Bovbjerg Genetics A/S Thøstrupvej 46 Aadum

Jens Axel Sørensen Tinghøjvej 10 Ølgod

Rene Ditlevsen Søviggårdvej 66 Janderup

Jens Kristian Thomsen St. Hejbølvej 2 Ølgod

Finn Jørgensen Hvolliagervej 10 Ølgod

Brian Jørgensen Thorlundvej 5 Ølgod

Troels Olesen Kragerisvej 5 Ølgod

Martin L. Hansen Gammelgårdvej 6 Ølgod

vist 565 gange