To gange indenfor de sidste 10 minutter, bringer vi os selv i front, men desværre lidt symptomatisk for vores spil, taber vi hovedet og presser på for yderligere scoringer i stedet for at slå bolden i jorden og derved presse modstanderne til fejl for at komme op igen.
De to gange vi er foran, smider vi 4 bolde op af banen. Bolde som Skovbakken opsnapper og modscorer på.
Som træner er det mit ansvar, og den påtager jeg mig selvfølgelig, men når det er sagt, synes jeg faktisk pigerne har stor ære af kampen. Når man scorer 25 mål, vinder man de fleste håndboldkampe i 2. division. Det er oftest slutningerne man vælger at fokuserer på. Nuvel, det er mærkbart, at Rikke Dahl sidder ude med karantæne og Camilla Tradsborg er skadet med en brækket finger, men synes ikke det alene skal lægges til grund.
Skal man analysere kampen lodret, så kan det ses, vi mangler en høj midt forsvars spiller og som kampen forløber, rammer vores målmænd ikke dagsformen. Vi mangler en 3-4 redninger fra deres side.
Uden at skulle lyde undskyldende, så tager det tid, at få spillet nye spillere sammen. Det er sådan, at vi til sæsonen har fået et par spændende nye spillere til holdet.
- Frederikke Strandgaard Ølgod Playmaker/venstreback Tarm 1. div u/18
- Mette Hjort Knudsen Esbjerg Venstreback/playmaker Team Esbjerg liga
Begge to ekstrem talentfulde spillere, og der er ingen tvivl om, at de vil kunne gå ind og forstærke holdet markant. Ikke alene med deres egen dygtighed, men i væsentlig grad vil de være med til at hæve niveauet på hele holdet, fordi vi i forvejen har dygtige spillere, som når barren hæves, blot følger med op.
Jeg håber og tror på, vi går en spændende tid i møde med holdet.
Træner, Jens Ole Mathiesen
Udvalgte nyheder
Den 6. kl. 18.31Støt SIF Ansager Håndbold - Køb kunstgødning og havekalk
Få gratis levering og deltag i lodtrækning om flotte præmier!
Den 17. kl. 21.34Grisebanko satte igen rekord
Den 16. grisebanko blev det hidtil bedste, hvad angår omsætning, overskud og deltagertal.