Natur: Vandstær

Vintergæst nordfra på besøg ved Ansager Å

Ansager by har igen i år haft besøg af den nordiske fugl: vandstæren. Den ankommer omkring oktober/november og flyver nordpå igen sidst i marts/april.

Vandstæren er en lille buttet fugl, 17-20 cm fra næb til halespids, sortbrun, kort hale og med en stor hvid hagesmæk. De lever kun i rene åløb, fuglen kan stadig ses mellem Sønderbro og den gamle jernbanebro.

Vandstæren lever af larver, insekter og snegle, som den fanger under vandet, den kan dykke ned til godt én meter. Den kan faktisk se under vandet, da den har et ekstra sæt øjenlåg, der er gennemsigtige og virker som dykkerbriller.

Vandstæren er en sjælden ynglefugl i Danmark, man regner med at der er ca. 10 par på landsplan. Som sagt lever den kun i rene åløb, og det kan vi da være stolte af, at vi har.

Hans Staal

Læs mere her.

vist 315 gange  

Udvalgte nyheder

onsdag 14. okt. 2026 - Ansager
Bestyrelsen og lokale foreningsrepræsentanter mødes om emner og projekter i Skovlund og Ansager.
søndag 11. okt. 2026 - Ansager
Nye medlemmer meldte sig ind ved besøg i Brugsen i Ansager og Min Købmand i Skovlund.
mandag 24. aug. 2026 - Ansager Landevej 27
Se de nye vandløb ved Krogager Dambrug, som denne dag åbner for offentligheden.