Der er fra kommunens side stor fokus på plantagens anvendelse til rekreative formål. Plantagen ligger bynært og er spændende at færdes i med dens mange klitter og varierede beplantning. Samtidig skal plantagen også være rentabel. Der skal hvert år skoves og sælges træ for at få penge til at holde skoven. Skovningen lægges dog udenfor fuglenes yngleptid og i tørre perioder, så skovbunden køres mindst muligt op, fortalte Skovingeniør Mette Johnsen.
Klimaet ændrer sig. Det er blevet varmere og fugtigere og nye træsorter vinder indpas. Rødgran er på retur og douglasgran og grandis, der er en ædelgran, vinder frem. De klarer sig langt bedre i det nuværende klima, forklarede skovfoged Jeppe Lange Nielsen.
De store bøgetræer i plantegens syd og vestlige del, bliver der ikke rørt ved. De blev plantet helt tilbage i 1864 og får lov at stå mange år endnu. Midt i plantagen er et størrre område ramt af et typografbilleangreb. Det bliver til gengæld ryddet så snart det er muligt. Også et område med blandet egetræer og birk skal udtyndes, så egetræerne får mere plads til at vokse sig store.
Birgit Larsen spurgte til de dybe hjulspor ud mod Kanalvej. Hjulspor som skovningsmaskinerne har efterladt.
Skovfoged Jeppe Lange Nielsen var klar over problemet, men de var nødt til at transportere al træ ad skovstien, da der er et fredet dige hele vejen langs med Kanalvej. De prøver kun at skove i tørre perioder, men kan ikke undgå at efterlade spor.
Efter knap to timers rundtur i skoven, havde alle fået et indblik i og forståelse for de kompromiser, der må indgåes, når skoven bruges både rekreativt og til produktion.
Karsten Madsen
