søndag 16 jun 2024 - Vejen
Kragelund: Rewilding der virker
Exmoor ponyer og andre dyr holder græsset nede i mosen.
Exmoor ponyer og andre dyr holder græsset nede i mosen. Foto: Kragelund Mose
Rundvisning i Kragelund Mose. Gå med en tur rundt i genoprettet mose og enge

Vandbøfler, Exmoor ponyer, ungarske uldgrise, geder af dansk landrace, Galloway og Dexter (ammekøer). Hertil padder, insekter, planter og fugle. Alt sammen inden for en og samme indhegning på omkring 100 ha.

Det, der i 2015 var et tillukket område med mandshøje siv, mosebunke og tidsler samt meterhøje pil og birk, er i dag forvandlet. Og fremstår som "Kragelund - en lysåben mose".

Rydning og rewilding der virker. Vores turguide Martin Sandager er idémanden bag. Igangsætter, primus motor, ildsjæl og tovholder. Når disse egenskaber kombineres med økonomiske muskler og faglig viden fra Den Danske Naturfond, Varde Kommune Natur og 15. Juni Fonden, så skabes en kulisse med stor biodiversitet.

Den skal vi se torsdag den 20. juni 2024, kl. 18.30. Her er altid bevægelse - i naturens retning og på naturens præmisser.

Vi mødes mellem ejendommene Staushedevejen 39-41, 6621 Gesten. Parker i vejsiden eller efter anvisning.

Begrænset antal deltagere. Tilmelding på mail til Danmarks Naturfredningsforenings Billundafdeling: billund@dn.dk - Meld blot til! - der bliver oprettet ventelister til næste tur, hvis der bliver overtegnet.

DN Billund

vist 3728 gange