Varde Kommune vil gerne skabe et frirum for hjemmeboende demensramte og deres pårørende, hvor de har mulighed for at være sammen om aktiviteter, der er særligt tilrettelagt i forhold til de udfordringer en demenssygdom kan medføre. Blandt tiltagene er en række kulturelle aktiviteter på KulturSpinderiet.
Aktiviteterne er blevet til i et samarbejde mellem de kommunale afdelinger ”Social og sundhed” og ”Kultur og Fritid” og ikke mindst en række lokale kulturaktører, musikere, kunstnere og gæster.
Kulturspinder Ditte Maj Sjørslev er begejstret over samarbejdet:
- Projektet er et glimrende eksempel på vigtigheden af kultur i vores moderne liv. Kultur er ikke kun noget, der hænger på væggene på kunstmuseer. Kultur er kreativitet, musik, fortælling og samvær – og kultur kan bruges som redskab til at løfte forskellige samfundsmæssige opgaver.
Projektet løber fra 16. august til november og byder på et varieret program:
- Onsdag d. 16/8 kl. 18.30-20: Info-arrangement med/ Marianne Lorenzen, tidligere demenskonsulent – vi byder på tapas, viden og programpræsentation.
- Fredag d. 25/8 kl. 16-17: Farfar-Fortællinger og Fyraftenskaffe v/ Ditte Maj Sjørslev
- Søndag d. 3/9 kl. 16-17: Helios Trio – En hyldest til Carl Nielsen
- Fredag d. 8/9 kl. 15-17: Musisk samvær og kunstnerisk workshop
- Søndag d. 17/9 kl. 16-17: Helios Trio - En hyldest til Carl Nielsen
- Fredag d. 22/9: kl. 15-17: Musisk samvær og kunstnerisk workshop
- Søndag d. 1/10 Kl. 16-17: Helios Trio – En hyldest til Carl Nielsen
- Søndag d. 8/10 kl. 16-17: Helios Trio – En hyldest til Carl Nielsen
- Tirsdag d. 10/10 kl. 15-17: Musik til brug i eget hjem v/ musikterapeut Annette Majlund
- Fredag d. 27/10 kl. 16-17: Farfar-Fortællinger og Fyraftenskaffe v/ Ditte Maj Sjørslev
Mette Fuglsang Larsen, der til daglig er ældrekonsulent i Varde Kommune fortæller om, hvorfor Varde Kommune har fokus på at gøre lokalsamfundet demensvenligt:
- Det er der flere årsager til. Èn af årsagerne er, at personer med en demenssygdom stadig har behov for et aktivt og meningsfuldt liv. Det er derfor væsentligt, at vi får skabt nogle forhold, som fordrer dette. Her er tiltaget på KulturSpinderiet et godt eksempel. Frivillige og private aktører går ind og tilbyder spændende aktiviteter, således personer med en demenssygdom enten kan opretholde deres eksisterende interesser eller kan deltage i nye med det formål at blive udfordret og lære. Endvidere giver det gode oplevelser, enten sammen med personer i samme situation eller sammen med ens pårørende, hvilket vi jo alle har brug for.
Vi glæder os til nogle hyggelige stunder med hjemmeboende demensramte og deres pårørende på KulturSpinderiet. Se mere om KulturSpinderiet i Varde på: Facebook
Praktisk:
De forskellige aktiviteter har begrænset deltagerantal og tilmelding til kulturspinderen er derfor nødvendig.
Aktiviteterne foregår i Stålværket, Vestervold 11, 6800 Varde med undtagelse af Bjørn Thomsens fingermalingsworkshop, der foregår i KunstLab, Vestervold 11B.
For yderligere oplysninger, spørgsmål eller tilmelding kontakt: Ditte Maj Sjørslev, kulturspinder, mail: disj@varde.dk eller telefon: 20358499
Karsten Madsen
Fakta
Varde Kommune er én af landets første 6 demensvenlige kommuner, og vi har store ambitioner: Den overordnede ambition som demensvenlig kommune er, at skabe muligheder for at leve et værdigt og aktivt liv med en demenssygdom.
Når man bliver ramt af en demenssygdom kan det være en stor mundfuld og der kan være områder af ens hverdagsliv, der ændrer karakter.
”Demens er ikke bare en sygdom, der tager livet af os. Det er en sygdom, der tager livet fra os. På trods af sygdommens store påvirkninger for både den enkelte og de pårørende, er et værdigt og aktivt liv med en demenssygdom muligt”.
Kilde: ”På vej mod demensvenlige kommuner”, Demensrummet 2016
Læs mere her: Arrangementer på Kulturspinderiet
Udvalgte nyheder
- Den 15. kl. 10.43Evaluering af politianmeldelse af SA-Hallen
Frikendelse, fejl fra kommunen og konsekvenser for de frivillige
- Den 18. kl. 20.38Gratis IT-kurser i Varde Kommune
FOF og Varde Kommune hjælper borgere med at blive bedre til IT