onsdag 8 mar. 2017 - Ansager
Nye fysiklokaler indviet på skolen
Årsmøde på Ansager skole med rundvisning og indvielse af de nye fysiklokaler
Årsmøde på Ansager skole med rundvisning og indvielse af de nye fysiklokaler Foto: Maiken Smith / Karsten Madsen
Per Rask Jensen klippede snoren og indviede Ansager skoles nye lokaler

Skolebestyrelsen på Ansager skole havde inviteret til årsmøde på skolen mandag den 6 marts 2017.

Der var fornem deltagelse fra politisk side, Per Rask Jensen (V), Udvalgsformand for Børn og Unge, Viceborgmester Peder Foldager (V) og byrådsmedlem Niels Haahr Larsen (V) deltog.

Årsmødet startede med en fællessang hvor børn fra forskellige årgange var kommet for at synge med på den lokale protestsang, ledsaget af musiklærer Sonya Jane Christine.

Skoleleder Lars Offersen stod for en rundvisning på skole, hvor det nye æstetiske look på skolen blev vist frem, inden Per Rask Jensen kunne klippe den røde snor og indvie det nye fysiklokale.

Der var stor opbakning fra forældre til årsmødet på skolen og efter en rundvisning på skolen, kunne formand for skolebestyrelsen Maria Knudsen afholde skolebestyrelsens årsberetning.

Byrådsmedlem Niels Haahr Larsen opfordrede alle forældre og borger i byen, til at sende alle de gode forslag ind til høring og dermed give vores politikere et tilbud, de ikke kan sige nej til. Den næste høringsperiode er indtil den 7. april 2017.

Årsmødet blev afsluttet med en pølse til alle.

Tak for et stort fremmøde.

Maiken Smith, på vegne af skolebestyrelsen

vist 2327 gange